29/03/2023 – 04/04/2023
Vi havde en lidt presset tidsplan. Fra omkring 1.Juni er det orkan sæson hvor man skal være ude af et bælte omkring det østlige Caribien. Man kan gå sydpå eller nordpå. Vi havde besluttet at vi ville mod USA, og havde aftalt besøg af Oskar og Mikkel i Miami i slutningen af maj. Derfor havde vi 6-7 uger til at tilbagelægge de omkring 1600 sømil til Miami. Da man sejler omkring 6 knob (5 ved lav vind) kan man regne med at en dagssejlads (fremme i dagslys) er max 50-60 mil, en 24 timers sejlads ca 120-130 mil.
Derfor sejlede vi næsten hver (anden) dag videre, små dagsrejser fra ø til ø. Derfor er der nedenfor kun kort beskrivelse af de fleste øer, idet vi for det meste bare ankrede en nat, svømmede, snorklede og sejlede videre næste dag.
Første stop var Anse d’Arlets på Martinique, en populær bugt på sydvest kysten hvor Mikkel og børnene også overnattede før jul. Som billederne viser kom vi forbi et par store tang-øer på turen. Derefter to nætter i bugten ved St. Pierre på nordsiden, nok en af vores favoritbyer (se forrige blogindlæg). Martinique har meget nem ind- og udklarering på en PC i forskellige barer og butikker, så vi udklarerede i en Alsace restaurant.
En dags sejlads videre til Dominica hvor vi ankrede ved Portsmouth uden at gå i land. Hvis man ankommer om aftenen, hejser det gule flag (”Jeg er ikke indklareret men er sygdomsfri”) og sejler næste morgen vil der normalt ikke være problemer. Dominica er den mest autentiske af de caribiske øer siges det, med flot uspoleret natur. Den eneste ”Columbus vill genkende” som der står i vores guide.
Næste dag ankrede vi i en lille isoleret bugt ved Grand Ilets syd for Guadeloupe (Frankrig). Vi var helt alene i bugten, det var ren Caribisk idyl og uspolerede koraller og natur. Dagen efter gik det til Deshaies i nordvest Guadeloupe. Vi ind/udklarerede officielt (i en souvenirshop) og var i land og spise frokost. Ren ferieby med masser af (især franske) turister og sejlbåde overalt.
Antigua og Shirley Heights
Den 12.4 gik det så videre til Antigua. Vi havde hørt at det nemmeste og billigste var at indklarere i Jolly Harbour på sydvest siden fordi man så ikke skulle betale et park-gebyr, så vi ankrede og tog næste morgen ind for at indklarere. Jolly Harbour er et gigantisk marinaområde med 2-300 boliger ned til vandet med private broer, hejseværk til motorbådene så de ikke ligger i vandet (gerne 4x 300hk bag på) og ekstrem luksus. Indklareringen var meget detalje-fokuseret, vi havde glemt en bindestreg i det skibsnummer vi har (fra det tyske Flaggencertifikat), så vi (eller rettere Iris, kun kaptajnen måtte gå den sidste meter hen til computeren) skulle logge på igen og rette det. Men de ansatte var søde nok, og efter 1,5 timer og ca 40 dollar var vi inde. Vi tog forbi supermarkedet og købte lidt basalt. Man kunne få alt men til Caribiske priser. Mikkel nåede at sige ”Friske tortellini, det må vi have” indtil han så at en alm pakke på 250 gram kostede 115 DKK!!
Om eftermiddagen gik turen rundt om sydspidsen til hele rejsens højdepunkt: English Harbour og Shirley Heights. Da Iris første gang sejlede over Atlanten som ung (tomlede den i 1992 fra Mallorca) var det her de ramte land første gang (og fik drinks på Shirley Heights), så hun havde et helt specielt forhold til dette sted. Det var det første punkt som kom på vores ”Must-see” liste da vi begyndte planlægningen af turen. Shirley Heights er et udsigtspunkt/bar/spillested 250m oppe på bjerget med fantastisk udsigt over Antigua og Montserrat. Stedet er lidt mere turistet nu, men samme program som dengang: live steel-orkester et par timer og derefter reggaemusik. En fantastisk oplevelse som helt levede op til forventningerne.
Tredje dag på Antigua tog vi tilbage til Jolly Harbour, checkede ud, og på en cafe med Wifi opdagede vi tilfældigvis at Alexa lå i havnen. Alexa er en båd fra Greve som tog afsted ugen efter os og som vi virtuelt og fysisk har sejlet lidt parallelt med hele vejen:
Vi hørte dem på VHF ved Kiel / Femern
Vi lå overfor dem i Cherburg, Frankrig (og fik drinks)
Vi lå i nabohavnene i Brest
Da vi sejlede forbi Rodney Bay, St. Lucia den 15.12 hørte vi dem på VHF (De sejlede over atlanten i ARC sejladsen som sluttede i Rodney Bay)
Da Mikkel 4.1 sejlede syd om Martinique mod værftet hørte han igen Alexa på VHF.
Og endelig: Drinks i Jolly Harbour, Antigua. Det er formodentlig sidste møde i et stykke tid da de tager østover, vi tager nordvestover.
Vi fik et par drinks sammen og snakkede om turen og alt muligt. Super hyggeligt.
Videre går det
Fra Antigua tog vi et enkelt ankerstop på St. Kitts i en bugt hvor der var små aber på skrænterne og en lille skildpadde i vandet. Vi havde ikke forventet at se aber i Caribien, men disse var indført af søfolk for nogen hundrede år siden. så vi faldt i søvn til lyden af abe skænderier.
Derefter gik det videre til Saint Martin. Saint Martin / Sint Maarten er en mindre ø delt i en nordlig fransk del og en sydlig hollandsk. Vi sejlede til Marigot Bay på den nordlige del. Hele midten er en stor lagune, 2-3 m dyb, velbeskyttet og fyldt med marinaer og sejlbåde for anker. Der er alt fra luksusyachts til fast beboede vrag som knap holder sig flydende. Måske ramt af flere orkaner. Vi sejlede med dinghyen (vores 3m gummibåd) hele vejen over lagunen ned til den hollandske del, fik et par drinks og var i en kæmpe marine-butik. Og blev venligst gjort opmærksomme per SMS på at – modsat Saint Martin – sint Maarten IKKE har EU roaming, så når man ikke slukker data og det koster 90 kr/mb så får man meget hurtigt en SMS om at forbruget på 450 kr er brugt!
Vi blev endnu en nat og gik på storindkøb (bedste/billigste supermarked siden Grand Canaria) og nød det sidste gode franske bagerbrød, inden turen gik videre.
Dansk Vestindien
Næste stop var St. Thomas, US Virgin Islands, tidligere Dansk Vestindien. Det var 24 timers sejlads men glimrende vejr og vind. Vi havde fået visa til USA, ellers kommer man ikke ind fra en sejlbåd, for ESTA (Visa Waiver) kræver en returbillet. Så mange sejlbåde tager til naboøen på British Virgin Islands, og tager en kort færgetur/retur over og får stemplet passet, hvorefter man kan sejle 90 dage. Nok til US Virgin og Puerto Rico, men ikke nok for os som vil op af USA's kyst. Derfor havde vi skaffet visum på ambassaden i Oslo i februar (ambassaden i Danmark havde 90 dages ventetid)
Vi tog til Charlotte Amalie (opkaldt efter en dansk dronning) og var to nætter. Det er den by på turen som har bevaret mest koloni stemning: Gaderne hedder stadig danske navne (Norre gade, Dronningens gade, …) og det var den danske hovedby i Dansk Vestindien. Vi besøgte Fort Christian med udstilling om Danmarks lidt mere dunkle fortid som slavenation. Ca 120.000 slaver blev fragtet fra Vestafrika hertil af danske skibe, omkring 20.000 døde undervejs. Fortet har den ældste protestantiske kirke på den vestlige halvkugle og byens synagoge er den næstældste på den vestlige halvkugle.
Nu lever byen rent af toldfrit salg til krydstogtskibene. Hele indre by bestod kun af juvelerbutikker og nogen få tøjbutikker. Så snart krydstogtgæsterne skulle tilbage på skibet lukkede alle butikkerne og de fleste restauranter. Og dage uden skibe blev de fleste ikke åbnet. Til gengæld har man byen for sig selv efter kl 16.
Puerto Rico
Sidste caribiske stop for denne gang var Puerto Rico. Vi ankrede 3 nætter forskellige steder (og to dagsstop). Vi ankrede første gang ved øen Culebra som kun ligger et par timer fra St. Thomas. Vi overnattede bare for anker, det viste sig at vi kunne klare indklarering via en amerikansk ROAM app uden at vi skulle besøge nogen steder.
Dagen efter sejlede vi mod sydsiden af øen mod en bugt ved byen Patillas. Vi prøvede at fiske uden held, der var tang over det hele. Vi lavede endda et facebook opslag hvor vi klagede over at vi ikke havde fanget en fisk siden Martinique, faktisk siden midt på atlanten, ca den 1.12.2022. Men Iris blev stædig og gik på agterdækket og hev krogen op hver 5. minut og rensede for tang. Strategien og arbejdsindsatsen virkede, lige før solnedgang lykkedes det at fange vores hidtil største fisk, en 5,4 kg Mahimahi (Guldmakrel). Så var der mad til mange dage:
Aftensmad: Forret citronmarineret Mahimahi på bund af iceberg salat. Hovedret var ris, 300g Mahimahi bøf og hollandaise sovs.
Derudover blev to kg gravet som både blev spist som pålæg og stegt til mad.
Der blev lavet frikadeller af alle rester og mindre stykker. Spist som burgere og sandwich.
Ca 800 g blev lagt på is til næste dag. Blandt andet spist som tartar næste morgen.
Vi blev i ankerbugten to nætter fordi der kom kraftig vestenvind. Vi mener vi så Manatee i det fjerne, og vandet var for første gang over 28 grader. Vandet var dog ikke indbydende til badning på grund af søgræs.
Turen fortsatte derefter vestpå. Vi holdt et ankerstop ved en mangroveø øst for Salinas hvor vi sejlede med dinghy ind i mangroverne. Det var super flot og spændende og vi så en del fisk og seks store tarponer. Ankerstedet var ikke perfekt til natten, så vi sejlede lidt videre og ankrede bag et rev og en lille ø vest for Salinas. Vi lå næsten midt i sejlrenden men det var der vi kunne være.
Dagen efter, den 24.April sejlede vi så videre til Boqueron som ligger i en meget stor, beskyttet bugt på vestsiden. Turen dertil blev afbrudt lidt af at vi opdagede at gearet ikke havde noget (synlig) olie tilbage, så sidste halvdel helt ind til ankerpladsen blev for sejl med god stærk bidevind (vinden ind forfra). Iris især nød lidt hård sejlads i bidevind efter 40 dage med vinden bagfra.
Undervejs kørte vores watermaker (Schenker Zen 30) så meget at vi fik fyldt vores 400 l vandtank helt op til overløb. Vi har vist sagt det før men vi har været meget glade for den uafhængighed en watermaker giver.
Vi blev i Boqueron to dage. Vi gik i land (efter at en fra nabobåden hjalp os da påhængsmotoren ikke startede, han viste os hvordan man skiller karburatoren ad. Det viste sig at der var vand i benzinen. Vi betalte for hjælpen med en flaske små grå) og gik tur og spiste på restaurant og købte ind til den videre færd. Boqueron er en hyggelig lille udflugtsby med lidt turister og lidt barer og restauranter. Vi mødte blandt andet et tysk/amerikansk par på ferie.
Vi fik også købt gearolie og fyldt på. Det viste sig dog bagefter da vi undersøgte det, at vi bare skulle bruge den normale motorolie, så vi havde ikke behøvet købe noget specielt. Det må vi skifte ud en dag.
Udklarering af Puerto Rico kunne heldigvis klares per mail. Stor ros til myndighederne, det er første (og hidtil eneste) land hvor vi ikke har skullet møde op til ind- eller udklarering. Men så havde vi et papir på at vi havde forladt Puerto Rico, det kan næste land normalt godt lide at se.
Vi kunne se at der den 26. kunne være rimelig vind til at sejle mod Bahamas, men vidste endnu ikke om vi ville tage et stop i den Dominikanske Republik undervejs. Det er efter sigende tungt at ind- og udklarere i den Dominikanske Republik, så det er meget arbejde hvis man bare vil overnatte. Uden stop ville det blive mindst 3 døgn til Bahamas, så hvis det blev hårdt ville vi have været glade for en pause når vi kun er os to.
Men den 26.4 kl 7 tog vi afsted mod nordvest.
