04/04/2023 – 04/04/2023
Turen mod Bahamas forløb stille. Meget stille. Første dag blev for motor, men om aftenen gad vi ikke høre på den mere, så vi gik hele natten for sejl. Men der var svag vind bagfra, så vi lavede ikke mere end 2,5-3 knob. Det svarer lige knap til 5 kmt, dvs gå tempo. Og når man skal langt kan man se / beregne at ETA (Estimated Time of Arrival) går fra ca 3 døgn med motor til 7 døgn. Lidt nedslående at se forventet ankomsttid øges med 4 døgn ☹ Nå, men vi fik en nat med god søvn.
Mellem Puerto Rico og den Dominikanske republik fangede vi en Barracuda på lidt over 3 kg. Normalt skal man passe på med at spise Barracudaer, det er rovdyr øverst i fødekæden og de kan opsamle en gift som hedder Ciquetera som man ikke kan måle eller fjerne. Så i mange områder spiser de lokale ikke Barracudaer fanget på lavt vand / ved rev. Men denne var fanget på 400 m vand midt mellem Puerto Rico og den Dominikanske Republik, så vi tog chancen og spiste den. Kødet er mere fisket end Mahimahi, lidt mere som torsk. Den smagte godt, vi blev ikke syge og vi havde flere dages mad.
Da vi kom nord for den Dominikanske Republik kom der lidt mere vind, så vi besluttede at fortsætte direkte til Mathew Town på øen Inagua på Bahamas, den sydligste ø. Vi ankom om eftermiddagen den 29.4 efter tre nætter / fire dages sejlads.
Turen gennem Bahamas
Bahamas er ikke så meget de enkelte steder som oplevelserne. Derfor er der først en kort rejsebeskrivelse af vores rute gennem Bahamas, detaljerne kommer i senere afsnit.
Vi startede med 3 nætter ved Inagua med indklarering, køb af simkort og lidt indkøb. Og massevis af myg.
Derefter en nattesejlads til Acklins Island og en nat ved Crooked Island.
Så var vi fire nætter ud for Clarence Town på Long Island hvor vi var i land og så et blue hole (se senere). Vi mødte også en tysk sejler som havde sejlet rundt 3-4 år, men nu ikke gad mere. På anden dagen kom en englænder for at købe hans båd, vi hjalp lidt med internet og tips og inden vi forlod Clarence Town havde båden skiftet ejer, vist nok til en ret billig foræringspris. Det kan være vi ender på samme måde om nogen år, hvem ved.
Derefter to nætter (9 og 10.5) ved den ubeboede ø Conception Island med dinghy tur gennem mangrover.
Så en nat i en bugt ved øen Little San Salvador i nærheden af Cat Island. Øen og bugten er ejet af krydstogtselskaber så nogen dage er der op mod 9000 gæster på stranden indtil krydtogtskibet sejler igen ved 16-17 tiden. Der var dog ikke noget skib da vi var der.
Herfra gik turen ind bag øen Eleuthera hvor vi havde undersøgt at vi godt kunne sejle på Eleuthera Banks, det lavvandede område. Vi ankrede et enkelt sted og var derefter en nat udfor Governors Harbour hvor vi gik i land og købte ind og fik en drink.
Næste nat var den mest urolige, vi lå stort set midt i vandet uden beskyttelse og vippede lige ved kanalen ud af Eleuthera Banks, Fleming Channel. Uroligt men det gik.
Derfra to nætter syd for Hoffmans Cay hvor vi blandt andet var i land ved et lille blue hole midt på øen. Først nat lå vi 200 m fra et sunket sejlskib, ikke meget mere end nogen måneder gammelt. Iris snorklede ved det, lidt uhyggeligt at ligge lige ved siden af.
Sidste nat var i Great Harbour Cay, en kæmpe stor beskyttet bugt hvor vi sejlede med dinghy ind i Sharks Creek og så små hajer.
Turen herfra til Miami tog 2 dage/en nat, hvor vi blandt andet sejlede forbi yderligere to øer eget af krydstogtselskaber med forlystelsespark, kæmpe kaj hvor der lå to krydstogtskibe og strande fyldt med parasoller. Sidste stykke mod Miami skulle vi lidt sydpå over golfstrømmen hvilket gave meget langsom sejlads. Golfstrømmen er op til 3 knob så den er hård at sejle over.
Geografi og demografi
Bahamas er lidt større end Tyskland (460.000 km2, 10 gange så stort et areal som Danmark), landarealet er dog kun 14.000 km2 (en 4. del af Danmark), men der er 1000 km fra nord til syd. Bahamas er stort set ubeboet eller i hvert fald meget tyndt befolket. Mange af øerne har ingen beboere, og bortset fra de store nordlige byer (Nassau, Freeport og måske et par andre) er der generelt bare små søvnige byer og eventuelt store dyre villaer ved nogen af bugterne. I alt bor der omkring 400.000 indbyggere. Så det er virkelig et sejladsområde hvor man kan sejle mange dage uden at kunne gå i land og ofte uden at se nogen andre.
Bahamas består af op mod 3000 øer fordelt på områder med typisk 2-5 m vanddybde, kaldet ”banks”. Og mellem dem er der så dybt hav over 500 m. Det er ikke unormalt at der er 500 m dybt en km fra kysten. Så ruter og planlægning er udfordrende, en meget stor del af Bahamas kan vi ikke sejle med vores 2,1 m dybgang, og ekstremt svært at se direkte på et søkort om der lige er adgang til os gennem det lave.
Alle de mennesker vi mødte var afslappede og venlige. Da vi sad og spiste et sted kom en lokal hen og undskyldte for de mange myg og forklarede at det skyldtes kraftig regn for nogen uger siden. Og alle vi mødte kom vi i snak med uden problem.
I det hele taget et utroligt behageligt land at sejle i hvis man ikke har behov for marinaer, restauranter, barer og natteliv. Eller indkøb.
Vandet og dyrelivet
Vandet er det mest fantastiske ved Bahamas. Det er krystalklart, man kan se bunden på 15-20 m dybde. Og fordi Bahamas kun består af kalk fra koraller, får vandet en blå/turkis farve. Rent paradisisk. At det så også er over 28 grader varmt, gør at man hellere vil tilbringe tiden i end over vandet. For første gang på turen kunne vi for eksempel snorkle hen over ankeret og se hvordan det har bidt sig fast.
Der er koralrev og fisk overalt. Når man snorkler ser man massevis af koralrevsfisk, større baracudaer (rovfisk), rokker og mantaer mindre hajer og havskildpadder. Og – som næste afsnit viser – er der også tun, Mahimahi (guldmakrel), Marlin (store fisk som ligner sværdfisk) og andre store fisk. Men disse ser man ikke når man snorkler.
Fiskelykke
Bahamas er et fiskeparadis for fangst af store fisk. Så hver gang vi sejlede havde vi linen ude. Vi havde flere gange bid kunne vi høre, men hvor fisken slap væk igen. Men tre store fiskeeventyr havde vi.
Det første var på turen fra Inagua (den sydlige ø) mod Acklins Island hvor vi sejlede natten igennem. Lige før solnedgang da Mikkel ville tage fiskestangen ind sagde Iris vi skulle prøve lidt længere, da fiskene bider bedst i skumringen. Vi var for fulde sejl med god fart og god vind. Kort efter gav fiskehjulet lyd. Hjulet er altid indstillet så linen kan hives ud med stor modstand, således at linen ikke knækker eller fisken ryger af lige når den bider. Her kunne vi høre linen ræse af hjulet med en fart og lyd vi ikke havde hørt før.
Iris råbte ”Det er din, den er for stor” og Mikkel løb ud og prøvede at stramme bremsen på hjulet og hive ind. Men forgæves, den blev ved med at trække længere og længere ud. Mikkel råbte desperat ”Det går ikke, kom med en kniv”, for at kappe linen så fiskestangen og hjulet ikke røg med. Vi har ca 350 m på hjulet, der var 50 m ude da den bed. Og der var knap 20 m tilbage da fisken endelig blev så træt at man kunne hive lidt ind hver gang den slappede af.
Et par hundrede meter ude i skumringen kunne vi se en kæmpe stor fisk hoppe og springe, mindst 2-3 m over vandet. Imens tog Iris forsejlet ned. På det tidspunkt var fisken til at holde, så Iris overtog for også at prøve det, men Mikkel tog storsejlet ned og startede motoren. På det tidspunkt var det stort set mørkt. Vi kæmpede i alt en lille time med at få hevet fisken ind mens vi bakkede Emma og diskuterede hvad pokker vi skulle gøre med denne store fisk. Vi ville aldrig kunne få den op på Emma for ikke at tale om at spise den. Men vi skulle hive den ind både for at se hvad det var, men også for at undgå at spilde for meget line.
Til sidst kom den helt tæt under båden, og i vores store lommelygtes skær kunne vi ane den et par meter nede, men det eneste vi så tydeligt var halefinnen og den var mindst 50 cm bred. Derefter dykkede den under båden og linen sprang.
Udfra det vi så vil vi mene det var en Blue Marlin på 1,5-2 m længde. Det absolut største vi (forhåbentlig) nogensinde i vores liv får på krogen. Adrenalinen sad i kroppen lang tid derefter, med en svag dårlig samvittighed over at der svømmer en fisk rundt med 5 m line på en krog i munden. Men et fiskeeventyr vi vil fortælle om resten af vores liv😊
Den anden fiskeoplevelse var en uges tid senere lige syd for Eleuthera. Iris gik bagud for at se om stangen var ok og kunne se en stor fisk som lige svømmede forbi og sagde ”Nu fanger vi en”, og straks var den på krogen. Da vi endelig fik den op var det en fabelagtig flot MahiMahi på 7,5 kg, over en meter lang. Mahimahi er helt guld og blå lige når de kommer op, men bliver meget hurtigt mere blege i farverne. Men vanvittigt flotte. Og ekstremt velsmagende. Vi levede de næste 5 dage af Mahimahi. Og der var fiskeforbud indtil den var spist op.
Det sidste fiskeeventyr var dagen efter. Vi var på det lave (4-8m) Eleuthera Banks (kæmpe område nok på størrelse med Sjælland) hvor vi havde ankret og lige ville 2 timer nordpå til Govenors Harbour. Efter en times tid undrede vi os over at vi kun sejlede 4 knob med god vind. Iris sagde ”Mikkel har du glemt at tage ankeret op i morges”. Mikkel gik bagud, kiggede ned i vandet, og et par meter nede bag/efter båden hang en ca 60 cm stor kasse. Vi havde fanget en af de krabbefælder/kasser som ligger overalt. Normalt har de en stor flyder på som man ser, men denne havde kun en meget lille en. Vi tog sejlene ned, kastede anker og Iris hoppede i vandet med snorkel i bølgerne og kunne se at rebet havde viklet sig omkring en af vores offer-anoder som sidder rundt på skroget. Fra dækket kunne Mikkel ved at hive i den rigtige retning få rebet fri, og kassen kom op på dæk og vi kunne sejle videre.
Lidt distraheret af at Iris vaskede hår (nu hun var våd) kiggede vi ikke godt nok fremad. 15 min senere var vi IGEN langsomme, og igen var der en krabbekasse under/bag båden.
Første gang kan man kalde uheld, anden gang er nok mere dumhed. Men vi kendte proceduren (sejl ned, anker ned, Iris i vandet igen med ret store bølger) og fik også den fri. Den ene kasse blev smidt ud igen med stor flyder på (og 3 krabber i, vi turde ikke tage dem ud uden at blive bidt, og vidste heller ikke hvordan vi skulle tilberede dem), den anden tog vi med og stillede diskret ved havnen, så må fiskerne diskutere hvem som skulle have den. Det var ikke vores stolteste øjeblik: At ramme to fiske bøjer på 1 time. Heldigvis på 6 m vand hvor man kan ankre og uden motoren var i gang (reb kan vikle sig omkring skruen)
Landudflugterne
Første større landudflugt var på Long Island, Clarence Town. Det var en lille by med kirker, en enkelt bar og en stor havn og strand.
Ca 5 km væk lå ”Deans Blue Hole”. Et blue hole er huller eller en hule i koral undergrunden som er åbent optil, med vand i. Da hele Bahamas består af koraller bliver vandet klart blåt, også i disse huller, deraf navnet. Dette blue hole skulle være verdens dybeste (eller næst dybeste) blue hole, over 200 m dybt. Vi kunne ikke skaffe en lejebil, og byen består af 30-50 huse så ingen taxaer, så vi begyndte at gå, men vi satsede på at nogen samlede os op. Det lykkedes også, den første bil som kom forbi i vores retning tog os op (efter ca 2 km) og kørte os til der hvor sidevejen ned mod Blue Hole var, hvorefter vi gik de sidste to km. Men det var det hele værd, et fabelagtigt smukt sted hvor man kunne gå hen til kanten af hullet og svømme rundt langs og ind over (lidt skræmmende) hullet. Der var en lav (50-100 cm) forbindelse ud til havet fra hullet så det lå ikke helt isoleret. På midten var der en platform til dykning, og vi så senere en video på nettet om at her bliver der både trænet og afholdt konkurrencer i fridykning.
Der var to herrer da vi var der, og vi fik et lift på ladet af deres pickup hele vejen tilbage, selv om de slet ikke skulle den vej. Super gæstfrie. Og så har vi også prøvet at køre på ladet af en pickup.
På Conception Island mødte vi et tysk ægtepar på båden Luwina. Vi tog en fælles tur med deres diinghy (lidt større og kraftigere end vores) ind i en creek (flod), lavvandet med klart vand og mangrover langs kanten. Vi så rokker, en stor baracuda, mindre havskildpadder og masser af mindre fisk og fugle. Vi stoppede flere steder og hoppede i vandet og snorklede og fotograferede. Fascinerende at kunne gå rundt i 50 cm vand og ”jagte” en 1 m stor rokke og skildpadder, og blive (for)fulgt af en 1 m baracuda med store tænder. Der var alle variationer af farven turkis/blå i vandet.
På Hoffmans Cay gik vi land ved en strand og gik 500 m ind til endnu et blue hole. Dette havde slet ingen forbindelse til havet. Vi svømmede en tur, men der var ingen fisk eller andet liv i det ud over alger. Flot, men slet ikke lige så flot som Deans Blue Hole.
I Bullock Harbour tog vi en dinghy tur ind i ”sharks creek” som levede op til sit navn: I midten lagde vi dinghyen i 50 cm vand og hoppede ud og gik rundt mens 10-20 små hajer (50-80 cm lange) svømmede rundt om benene på os. Senere på dagen var Iris nede og snorkle omkring Emma, og nåede lige at tænke det var første gang hvor der ikke var noget spændende at se, da hun vendte sig om og stirrede lige ind i øjnene på en 2 m haj. Uanset at alle noter om området har skrevet at hajerne er ufarlige så er det en lidt skræmmende oplevelse, så Iris havde en del hjertebanken da hun kom op på Emma. Hun nåede dog at tage et foto (for at dokumentere hvem der dræbte hende😊), desværre var dækslet stadig lukket i al panikken så billedet blev bare sort. ☹
Ellers bestod landudflugterne blot af spadsereture i Clarence Town (meget lille) og i Govenors Harbour (lidt større, et par barer, restauranter og indkøbsmuligheder samt masser af konkylieskaller som de fisker og spiser). Så turen gennem Bahamas var stort set kun på i og på vandet. Den ”anden” side af Bahamas så vi kun for anker og fra havet: Hele øer ejet af krydstogtselskaber med forlystelsesparker og 1000-vis af parasoller og skilt med ”Perfect day” i 5 meters højde, og kajer med plads til 3-4 store krydstogtskibe, dvs 8-10.000 turister samtidig. Hvis vi var der samtidig med 8000 andre ville vi nok ikke kalde det ”Perfect Day” 😊
Ved kysterne i de beskyttede bugter var der også store, tomme luksusvillaer, sommer/vinterhuse for ultra rige folk.
Livet om bord
Dagene på Bahamas går med at bade, snorkle, bade, svømme og så sejle lidt videre. Krystalklart vand på 28-29 grader er paradis.
Indkøbsmulighederne de steder vi var var meget begrænsede. Der var typisk en meget lille butik med et begrænset udvalg af dåser og tør-varer. Men frisk grønt var en mangelvare. Det ene sted var der løg og kartofler, et par andre steder intet. Efter sigende kommer der et skib en gang om ugen eller hver anden uge og lige når det er kommet kan man være heldig at købe mere. Vi fandt også en kokosnød men måtte - som videoen viser - opgive at åbne den.
Ellers var alt frossent, igen i meget begrænset udvalg. Typisk var der poser med kylling (men ofte 1,5-2 kg så ret stort for to personer) og nogen poser med frossent grønt (rosenkål, spinat etc.). Heldigvis fangede vi mange fisk, men vi savnede virkelig lidt frisk salat og frugt.
Vi købte et simkort for at have data. Det virkede de fleste steder, dog var der mange afsides ankersteder helt uden net.
På Inagua måtte vi erkende noget ubehageligt: Der var så varmt om natten (30+ grader) at vi for første gang i vores ægteskab ikke længere kunne holde ud at sove i samme seng for ikke at varme hinanden. Der var desuden vindstille så som et af billederne viser var selv morgenkaffen noget som skulle indtages i skygge meget lidt påklædt😊 Men med den gode vandkvalitet kunne Iris sidde og kigge 10 m ned til bunden og se alle fisk lige så godt som i et akvarie. Hængekøjen blev også pakket ud.
Samtidig var der – især på anden dagen i Inagua – så mange myg (eller mindre mitter) at vi hver måtte sove under myggenet. Vi var heldigvis velforberedte og har to klassiske ”himmelsengs” myggenet som vi kunne spænde ud over hver vores seng og ligge under. Men myggene var så små eller så ihærdige at de fandt vej ind under myggenettene. Om morgenen havde vi 30-50 myg inde i nettene, og Iris kom til at ligge med knæet op af myggenettet hvilket gav over 20 myggestik bare på det lille område.
Konklusion om Bahamas
Bahamas er et af vores absolutte favoritsteder med det paradisiske vand og undervandsliv. Så vi har planer om at komme tilbage igen til vinter og holde jul der (2023), på et tidspunkt hvor solen ikke står næsten i zenit og temperaturerne er lidt mildere.
