Etape 10 - Portugal, Cadiz og Sevilla

16/9/2022 - 3/10/2022

Klik på kortet så åbner Google Maps med alle etaper og zoom muligheder

Lissabon

Turen gik videre fra Baiona med retning mod Lissabon i et stræk, forventet omkring 40 timer. Undervejs blev vi flere gange forkælet med delfiner som enten fulgte os et godt stykke, krydsede vores vej eller jagede fisk op til overfladen. Iris så endda en større hval som dykkede, men desværre ikke længe nok til at identificere den.

I Spanien fangede vi ikke mange fisk, men her kom der endelig fisk på vores slæbeline. Om aftenen hev vi linen ind for natten, og opdagede at der var en kæmpe hornfisk på krogen. Stendød og uden underkæbe, formodentlig trukket nogen timer gennem vandet. Den var så stor, at vi først ikke troede at det var en hornfisk – 92cm lang og på 1,1 kg. Den næste fisk gik på krogen under en dobbelt undvigemanøvre for en færge og en fiskebøje lige ved Cap Peniche. Denne gang en bonito-makrel (Rygstribet Pelamide, tunfiskefamilien) på 1,3 kg. Godt vi havde inviteret 7 dagsgæster til næste dag og vi kunne servere en lille fiskeanretning!

Vandtemperaturen er her ved Portugal nu oppe over 21 grader, det er første gang siden Frankrig at den har været over 20. Ved ankomst i Cascais, lidt før udmundingen af Tejo-floden lagde vi os for anker i god afstand til den befærdede strandvej samt diskotekerne – lige i nærheden af en hollandsk 3-masters fuldrigger, som var kommet direkte fra Harlingen i Holland. Det synes vi var en værdig ankerplads for EMMA.

Dagen efter fik vi besøg! Den sidste medsejlende gæst på EMMA var Johanna på vej mod Cuxhaven – men nu kom Morten af Brøndby med sine 6 rejsefæller om bord i Cascais – dvs. vi var hele 8 mand og en Kaptajninne. Vi fik en fantastisk rolig sejldag fra Cascais til Centrum af Lissabon med høj solskin, en let brise fra agten med genakkeren og humøret i top. Ikke mindst fordi skibskokken Mikkel serverede Ceviche af tunen – rå tun lagret i citron og anrettet med rigelig avocado – og hornfisksalat af stegt hornfisk med lidt mayonnaise, løg og grøn peber. En perfekt dag!!!

Emma gik i havn i Oeiras, hvor Mikkel på en uge fiksede en helt masse fra den lange to-do-liste vi havde med hjemmefra. SSB radioen kom endelig i gang og kunne sende og modtage mails. Den skal bruges til vejrudsigter over atlanten. Der blev installeret lyslister i salonen og meget andet.

Sidste dag i Oeiras gik vi på sightseeing i Lissabon, hvor vi fejrede Mikkels fødselsdag (en dag for tidligt) med diverse café- og restaurantbesøg, en tur i Tram nr. 18 (vogne er fra starten af sidste århundrede) gennem smalle gader i de gamle bydele, som ligger på diverse høje.

Portugals kyst

Fra Lissabon havde vi 2 muligheder til at komme til de Canariske Øer: enten at sejlede via Puerto Santo/Madeira eller gå langs den marokkanske kyst. Først nævnte vil være sjovt, bl.a. at gense det AURA-logo, som Iris malede i 2015 på molen i Puerto Santo (findes fortsat, jf. Iris tidl. kollega!), men på Madeira havde vi været før. Vi valgte Marokko i stedet for, et land ingen af os havde været før. Vejrudsigterne lovede gode nord-/vestlige vinde og vi lavede en aftale med Iris’ veninde Ruth at hun kan mønstre på den 3. Oktober i Tangier og sejle med til Agadir. Men så havde vi også travlt!

Siden vi 2 har det bedst med at sejle om dagen og smide anker ved solnedgang (for trods alt se lidt af landet undervejs), sejlede vi den 26. september 2022 i dagsetaper først til Sines, så anker syd for Cabo Vicente i Baleira, anker i Faro bugt, anker i flodmundingen af floden Huelva og til sidst i havn i Cadiz. I alt knap 300 sømil på 5 dage under sejl, det meste i første eller andet reb. Den eneste sejlbåd vi mødte de dage, var en singlehand racer ud for Cabo Sao Vicente, som åbenbart skulle øve sig i at krydse op af Portugals kyst, mens vi havde vinden fra agten eller siden hele vejen. Fiskene syntes måske også, at vores fart var i den høje ende, for der kom ingen fisk på krogen i disse dage. Alle vores ankerpladser kan stærkt anbefales – dog vil vi anbefale at sejle ind i Faro-lagunen præcis ved høj- eller lavvand. Vi ankom to timer ”for tidligt” og mødte 4,5 knob strøm med dertil hørende bølger gennem det snævre farvand. Interessant.

Nu var der kun én dagsetape tilbage fra Cadiz til Tangier: over Gibraltar strædet. Strædet gjorde sit rygte ære: der siges at være stærk vind 300 af årets 365 dage. Det lovede vejrudsigterne også for de tre næste dage: 14 m/s i middelvind ud af middelhavet. Godt at Cadiz er en charmerende by og har en marina hvor vi kunne være et par natter.

Sevilla

Første dag udforskede vi den charmerende indre by med lang gåtur, – marinaen ligger 3km væk fra centrum - og fiskerestaurant, hvor man bestiller diverse stegte fisk/blæksprutter mv. efter vægt. Så kunne Mikkel godt nøjes med en ret. Men det var godt vi havde vores foldecykler med, så vi dagen efter kunne optimere gåturen til selve indre by og kom lidt længere omkring i byen med vores cykler.

Men hvad skulle vi lave på 2. dagen? Iris havde et stort ønske at se Sevilla og siden det var hendes fødseldag, gik ønsket også i opfyldelse. Vi tog regionalbussen (toget var udsolgt) og landede midt i måske Spaniens smukkeste by (tidl. hovedstad og kongebyen).

Vi startede med en mocktail på Grand Café at styrke os på og besøgte både Alcazár, et vidunderligt kongepalads fra ’1001 nat’, og katedralen, som skulle have det største areal af alle katedraler i verden.

Selve katedralen var så stor, at man godt kunne blive væk fra hinanden, især fordi alteret var omkranset af orgler og kor i midten med meget høje vægge, og man ikke havde tænkt på at der skulle være ’almindelige folk’ til gudstjenester – meget mærkeligt. Til gengæld var turen op af katedralens tårn Giralda (bygget på et tidligere minaret) en stor succes, i det man blev belønnet af et meget smuk udsyn over byen lige under de imponerende klokker. Iris sagde lige til Mikkel ”check lige om her kl. 18 …” og resten blev besvaret af klokkerne selv, højlydt!

Med diverse ventetider foran hovedattraktionerne, kunne vi godt se, vi ikke vil nå den sidste regionalbus tilbage til Cadiz og købte i stedet for tandpasta og -børster og checkede ind i et charmerende hotel i indre by, som tidligere havde været et ’palads’.

Dagen blev afrundet med et besøg på Metropol Parasol, som er verdens største trækonstruktion, hvor fra vi nød solnedgangen og spiste bagefter på en restaurant lige nedenfor, hvor ’parasollen’ blev belyst med et lysshow i alle farver. Tanken var at vi skulle slutte dagen på en flamencobar, men vores ben kunne ikke mere. Surt man ikke er 30 længere, men vi havde også noget af et program næste dag hvor vi skulle over til Afrika til Tangier…