Etape 2 - Nordtyskland

11/07/2022 - 18/07/2022

For at se alle etaper og zoome ind og ud klik på billedet, det åbner google maps

Kielerkanalen

Om mandagen (11.7) kunne vi endelig sejle videre, nu kun Mikkel og Iris. Vi satte afsted mod Kiel, i starten for sejl, de sidste par timer faldt vinden så det blev for motor det sidste stykke. Vi ankrede lige syd for Olympiahafen ved Kiel / Strande i solskin og ingen vind. Om aftenen blev lige lidt nervøse, fordi en fisker valgt at lægge sit net i en pæn bue bag om EMMA. Hvis han træk en anelse til i nettet, vil det ligge lige i vores skrue eller andnu strammere under båden til ankeret. Men det gik, om morgen inden vores afgang havde han samlet nettet ind igen.

Så gik det ind i Kielerkanalen med rolig motorsejlads indtil Rendsburg (ca 35 km inde), hvor vi lagde os i havnen tæt på stationen. Om eftermiddagen ankom Johanna med toget fra København. Stor gensynsglæde.

Onsdag sejlede vi et kort stykke videre til slusen ved Giselauer kanal, et hyggeligt naturområde hvor man kan ligge gratis, og torsdag videre ud af kanalen ved Brunsbüttel og ca 30 nm (50 km) op af Elben mod Stade. Her gælder det om at time det fordi tidevandet giver op til 3 knob strøm, så når man kan sejle 7 knob har det stor betydning. Vi havde timet det og susede derfor for sejl med op til 9 knob op af Elben.

Stade

Indsejlingen til Stade går nogen mil af floden Schwinge, nogen steder meget smal og med en bro som skal åbnes undervejs. Utrolig smukt, men vi fik lidt panik da et stort museumsskib pludselig viste sig foran på vej mod os, så stort at der næppe var plads til at passere. Heldigvis var der lige en lille havn vi kunne stikke snuden ind i, men trange manøvrer på en flod med ukendte dybder, noget vind og strøm er altid tricky. Men Iris mestrede det.

I Stade ligger man i by-havnen. Vi havde ringet inden og han havde sagt at der bliver lidt lavt vand ved lavvande, men bunden er blød som smør (på tysk butterweich, eller på nordtysk ”buddarweich”. Det er et udtryk vi vil bruge meget på resten af turen😊

Og han havde ret i at der blev lidt lavt. Jeg sad oppe sammen med Johanna indtil første lavvande kl 00:30, og i lommelygternes skær kunne vi se at der var frit mudder på hver side af båden (dvs 0 cm vand), og Emma lå omkring 25 cm højere end normalt, så nu kunne vi sagtens se vandlinjen 😊. Men vi stod stabilt og godt i mudderet. Dog var vi nødt til at slukke køleskabet før hvert lavvande, da det køles via vand og de huller (søventiler) hvor vandet suges ind jo lå dybt i mudder. Ligeledes kunne man ikke skylle toilettet med vand da det også suges ind under båden. Men en oplevelse var det.

Stade selv er en utroligt flot gammel by, vi lavede bytur om eftermiddagen (og spiste en döner).

Fredag gik vi byture og fik endelig mulighed for at sætte vores flotte logo på den ene side af Emma. Vi havde bestilt dem (marinefolie.dk) hjemme, men ikke haft tid til at montere. Den anden side blev monteret en uge senere i Harlingen.

Om aftenen kom Iris’ gamle studiekammerat Heike fra Bremen på besøg og overnattede på Emma. Dejligt det kunne lade sig gøre! Et glimrende pausested … der var fortsat strid vestenvind på nordøsen, så langt øjet rakte.

Cuxhaven og afsked med Johanna

Lørdag gik vi ud af Stade ved højvande ca kl 17, så vidste vi også at vi ville få medstrøm i Elben. Vi ankrede ud for Glückstadt ca 2 timer mod nord / ud af Elben, hvor der er en lille ø som beskytter området. Dog stadig lidt specielt at ankre i 2,5 knob strøm som vender hver 6. time. Med ca 35m kæde ude og anker alarm sat til en radius på 50 m (for at få advarsel hvis ankeret ikke holder) vidste vi godt vi ville blive vækket ved 2-tiden af alarmen. Og ganske rigtigt, kl 02:11 gik alarmen fordi vi havde drejet os 180 grader og dermed lå ca 70m mod syd. Men ankeret holdt perfekt, så vi kunne nulstille alarmen og sove videre.

Et lille containerskib som passerede os i Elben

Søndag sejlede vi tidligt (for at fange strømmen) udad, helt til Cuxhaven for motor. Vi lagde os i ”City Marina” bag en klapbro som åbner hver hele time. En stille havn (når ikke der var havnefest som der havde været dagene inden). Tur rundt i byen, besøg på en anden langturssejlerbåd Maggie (fra Ishøj) og om aftenen afskedsmiddag med Johanna på pizzeria.

Vi lå lige foran ”Boaty McBoatface”, en meget flot, velholdt orange aluminiumssejlbåd, med to herrer ombord, de skulle til Middelhavet da ”Karibien er for homofobisk”.

Boaty McBoatface sejler samtidig med os, Johanna står og vinker på den blå båd

Mandag morgen skulle vi tidligt ud med broåbningen kl 7 for at ramme rigtig strøm og vind. Så det blev en tidlig afsked med Johanna på kajen kl 0645 før hun gik mod stationen. Så ser vi måske ingen af vores børn igen før de kommer til Martinique til jul, snøft. Men igen en perfekt afsked med en uges samvær på båden.

Da det var første dag i ugevis uden ren vestenvind skulle alle ud. Da vi kom ud af havnen kl 7 kunne vi tælle over 35 sejlbåde foran os, det var næsten som at være i en kapsejlads. Formodentlig mindst lige så mange som sov lidt længere og sejlede efter os. De fleste skulle langs kysten vestpå mod Holland, vi drejede i stedet lidt mod nord mod Helgoland hvor vi ankom efter 4-5 timers stille sejlads for sejl.

Masser af både ude af Cuxhafen samtidig med os

Helgoland

Helgoland har – ligesom kanal-øerne – status af toldfrit område. Der kommer masser af dagturister for at købe toldfrit og man kan blandt andet tanke toldfrit. Det vidste vi, så vi havde ikke tanket det seneste år, så – efter 3-4 timers ventetid (det tager over en time når en motorbåd skal tanke 3000 l) – fik vi tanket vores 550 l diesel med en besparelse på 55 cent per liter. En omvej værd.

Mens vi ventede, så vi også et stort optimiststævne udenfor, vi undrede os over hvordan de kom derud, da Helgoland er bil og cykelfri, og der er ingen bilfærge derud.Vi fandt senere på nettet at alle optimisterne (og følgebådene) var fragtet derud inden stævnet med fragtfirma. Der var over 90 optimister.

Vi kom derefter ind i havnen hvor der er meget få pladser på langs, og alle blot ligger udenpå hinanden. Vi kom i 7. række, heldigvis var der ikke meget vind. Så alt var ok indtil den næst-inderste annoncerede at de skulle sejle kl 0600 næste morgen. Altså vækkeur til alle 😊. Vi havde egentlig planlagt at sejle ved 7-tiden (vind, tidevand og timing til ankomst i Holland) men tog så også bare tidligt afsted og spiste morgenmad undervejs.

Om aftenen nåede vi en fantastisk gåtur hele vejen rundt om Helgoland. Ingen af os havde været på Helgoland før. Det er en meget lille ø (to i virkeligheden, der er en lille flad naboø som bare er klitter, hedder også ”Düne”) med fantastisk natur med høje røde sandstensklipper dannet for 200 millioner år siden og løftet for 65 millioner år siden, oprindeligt med kridt og salt som siden er eroderet væk. Og store sule kolonier og andre fugle, men desværre også områder med fugleinfluenza og døde fugle.

Øen har en meget turbulent historie: Fiskeri, søfarer, lodser som hjalp skibe ind i Elben, søslag med Danmark i 1864 mm, men mest fascinerende er historien omkring anden verdenskrig. Hitler planlagde at udvide øen til det 10-dobbelte og lave en havn som kunne rumme hele den tyske flåde. Planerne blev aldrig færdige men øen blev udvidet med et stort areal. Og masser af befæstninger under krigen.

I krigens sidste dage blev Helgoland sønderbombet af englænderne, ikke eet hus stod tilbage og alle indbyggerne flygtede til fastlandet. Englænderne besatte øen efter krigen og i 1947 forsøgte de at sprænge alle bunkerne, og i virkeligheden hele øen i luften i ”The Big Bang” med ca 7000 tons ueksploderet ammunition som de fyldte i alle gange og bunkere. Verdens (dengang) største ikke-krigs eksplosion. Den sydlige del af klipperne blev helt sprængt væk, der er fortsat et krater på et par hundrede meter. Beboerne kunne først begynde at flytte tilbage i 1952 da englænderne forlod øen.

Tirsdag den 19.7 sejlede vi så mod Holland. Der var hedebølge så vi sejlede i badebukser og tog brusebad på dækket, det havde vi ikke forventet før Spanien:-) Undervejs kom vi forbi flere ankerpladser hvor de store containerskibe venter på indsejling til Hamburg. Over radioen blev et ankommende skib spurgt til planerne, deres ETA til Hamburg var 3. august, dvs de skulle ligge 14 dage og vente.

Efter 29 timers sejlads, den sidste del for motor ind gennem sejlrenderne, ankom vi til Harlingen i Holland og til vores store glæde blev vi modtaget på kajen på vej ind af velkendte ansigter. Hvem det var kommer i næste opslag om vores tur gennem Holland.