Etape 3 - Holland
- Iris og Mikkel
- 9. aug. 2022
- 6 min læsning
19/07/2022 - 05/08/2022
Harlingen
Indsejlingen til Harlingen går gennem 20 mil sejlrende mellem flade, lavvandede områder. Der var masser af fiskerbåde som fiskede efter rejer, både ude på Nordsøen og her ved sejlrenden. Samt en del anden skibstrafik. Så man skulle holde tungen lige i munden, især fordi vinden de sidste 10 minutter steg fra 8 til 17 m/s.
Da vi ankom til Harlingen ved frokosttid stod der en velkomstkomite bestående af Kaptajn Susanne, Morten, Christian og Frederik og vinkede fra kajen. De havde taget en omvej på hjemrejsen fra Frankrig for lige at kigge forbi. Vi havde sovet nogen timer om natten så vi opgav middagssøvn. I stedet blev det til drinks, lang tur gennem byen og fælles aftensmad på Emma.
Harlingen er Hollands eneste havn direkte adgang til Nordsøen. Det er en flot by med mange havne og masser af store gamle hollandske fladbundede sejlskibe. Under vores ophold kom der endda endnu flere, vi formoder der var en festival for den dag vi sejlede fra Harlingen blev hele havnen fuld, over 100 gamle træskibe, 2-3 mastede, fyldte havnen og sejlede ind i havnen da vi sejlede ud. De vækkede mange gode minder for Iris, første gang som 23 årig hun sejlede for sejl var netop på sådan en tomastet fladbundet båd. Og så blev hun fanget af sejlads.
Videoen nedenfor viser nogen af de skibe som kom ind da vi sejlede ud.
IJsselmeer
Fra Harlingen kommer man gennem en sluse ”Kornwedersand” ind i IJsselmeer (ja, IJ er begge store, udtales som det engelske ”Eye”).
Video af indsejlingen til slusen, man skulle holde sig til, ikke alle kom med så de skulle vente måske en time mere.
IJsselmeer og Markermeer lidt længere inde blev inddæmmet for 50-60 år siden og planen var at tørlægge det hele til mere land, sammen med nogen andre områder fra det gamle ”Zuidersee” rundt omkring.
Billedet ovenfor er fra en Amsterdam guide fra 1986 vi havde med. De tre violette områder er nu land med store byer, men det skraverede Markermeer er fortsat vand. I 80’erne opgave man at tørlægge Markermeer af økonomiske og miljømæssige årsager, så både IJsselmeer og Markermeer står nu tilbage som indsøer og ferskvandsreservoir med 3-6m vand og masser af både og fugleliv.
Vi brugte to dage mest for motor fra Harlingen til Amsterdam med en ankring i IJsselmeer som overnatning. Slusen mellem IJsselmeer og Markermeer går i øvrigt over en motorvej, det er lidt specielt😊
Amsterdam
Amsterdam er en fantastisk by. Utrolig smukke huse, masser af hyggelige kanaler, et fantastisk broget menneskeliv (dog proppet med turister) og de mest fantastiske butikker man kan forestille sig. Gader med en blanding af coffeeshops (og ja, de serverer vist også kaffe) ved siden af en butik kun med store runde oste, tatovører, barer, restauranter, en dukke-reparationsbutik mmm.
Og masser af både på kanalerne, for eksempel havnerundfarter med bar i midten af båden.
Vi lå i WV Aeolus havnen på nordsiden af IJ (floden som går nord for Amsterdam), hvor der 500m væk var gratis færge hver 5. minut over til centralstationen i midten af selve Amsterdam. Det var i øvrigt på perron 14 (den som er ved vandet) på centralstationen at Mikkel blev sat af i maj 2018 da Emma skulle sejles hjem, men han skulle køre vores bil hjem. Iris sejlede den hjem over Nordsøen sammen Martin, Mogens og Lars Så for 4 år siden stod Mikkel vemodigt og vinkede farvel til den båd vi lige havde købt.
I Amsterdam udnyttede vi vores foldecykler og cyklede rundt to dage, var på Rijksmuseum (hvor Rembrandts berømte ”Nattevagten” hænger) og på det store søfartsmuseum.
Under Rijksmuseet går en cykelvej med en fantastisk akustik som videoen nedenfor viser.
Vi nåede desværre ikke på Van Gogh museet, men vi så mindesmærket for de 102.000 jøder som døde under anden verdenskrig, en mursten med navn, fødselsdato og alder på hver af dem. Meget tankevækkende. Billedet viser blot en del af efternavne som begynder med V!.
Kanalerne / stående mast rute
Intet besøg i Holland uden at sejle på kanaler (synes vi). Ifølge Google harHollad (undskyld, Nederlandene som det vel officielt hedder) over 6000 km farbare kanaler ud over de 1000-vis af km kanaler som mest er til afvanding.
Helt oppe fra Nordsøen, ind i IJsselmeer og videre fra Amsterdam ned mod Rotterdam er der et system af kanaler hvor alle broer kan åbnes og alle kabler mm er mindst 24-30 m højt. Dette kaldes ”stående mast rute” og den vidste vi at vi ville tage, da vi også sejlede den dengang vi hentede Emma.
Den nordlige del (fra Nordsøen til IJsselmeer) er mange steder ikke over 2 m dyb så den turde vi ikke med vores 2,10 (2,15 med fuld last). Men stykket fra Amsterdam til syd for Rotterdam vidste vi gik. Dog havde vi også hørt/læst at i år renoverede de kanalerne eller broerne i Amsterdam, så ruten gennem Amsterdam var ikke åben mandag-onsdag. Normalt åbner de én gang hver nat for en konvoj af skibe fra nord og syd som så sejler samtidig gennem Amsterdam ved 1-2 tiden om natten. Det var helt fantastisk for fire år siden, men i år passede det desværre at vi ville sydpå mandag aften hvor der var lukket.
I stedet tog vi en lidt vestligere del af stående mast ruten via Harleem (ja, det er derfor Harlem i New York hedder det den gør, New York hed Nieuw-Amsterdam, hovedstad i den hollandske koloni Nieuw-Nederland, indtil 1664). Man kommer igennem nogen super smukke byer (Harleem, Alphen and den Rijn, Gouda) og langs kanalerne ligger husene lige ud til kanalen med små og større både fortøjet i baghaven, små private havne og masser af natur (som ligger lavere end vandstanden i kanalen).
Vi tog gennem allerførste bro samtidig med en lille engelsk båd, som vi de næste to dage blev ved at mødes med trods forskellige stop og over 35 broer. Om aftenen på dag 2 at vi lå på vente-kajen før en jernbanebro ved Gouda som kun åbnede hver 2. time. De kom lige bag os, så vi inviterede dem (Mike og Asta) over til en drink, aftensmad og sejlerhistorier. Super hyggeligt.
Som billederne og videoerne nedenfor viser er der ofte meget trangt. Men til gengæld kan man være heldig og "Fragter surfe" bag et fragtskib, for alle broer åbnes når de kommer frem. Det svarer vel til en lovlig version af det danske "Ambulance surfing" når man ræser efter en ambulance på motorvejen,
Efter Gouda kommer man gennem en sluse og er derefter i flodsystemerne som alle er en del af Rhinens oprindelige delta. Gennem disse kommer man til Rotterdam, men vi tog lidt længere mod syd. Rotterdam havn er en af verdens mest trafikerede og et mareridt at sejle ud fra med trafiksepareringszoner på kryds og tværs. Samtidig ville vi ned til Hellevoitsluis hvor vi havde købt Emma. Vi havde kontaktet sælgerne / dem som havde bygget båden (Hans og Trudy) som ville komme forbi til en drink og se båden igen.
Værft og reparation
Helt til Hellevoitsluis kom vi dog ikke, da vi omkring Amsterdam havde opdaget at vores bilge (den lave del i båden hvor vand samler sig og kan pumpes op) var fyldt med vand. Det viste sig at den pakning der tætner omkring skrue-akslen dryppede lidt vand så bilgen skulle pumpes tom ca hver anden dag. Ikke farligt i sig selv, men det ville betyde at man ikke kan efterlade Emma mange dage uden opsyn. Så – held i uheld – nu vi var i Holland hvor der bogstaveligt talt lå værfter skulder ved skulder langs alle kanalerne ville vi gerne have det ordnet. Det er ikke super nemt at finde et værft som kan løfte 20,5 tons.
Sælgeren (Hans) anbefalede et værft 30 km øst for Hellevoitsluis hvor han selv havde fået lavet mange ting på båden så båden var velkendt. Så torsdag aften (28.7) ankom vi til havnen hvor værftet lå, fredag kiggede de på det og konkluderede at pakningen nok skulle skiftes, så de bestilte en ny som ville komme i starten af ugen.
Fredag eftermiddag kom Hans og Trudy så forbi og vi havde et par hyggelige timer med drinks, anekdoter og planer. De var glade for at det skib som han brugte 3 år på at planlægge ned til mindste detalje og derefter 2 år på at få bygget, nu endelig kommer på den verdensomsejling den var bygget til. Selv havde de ikke nået den helt store rejse, men havde dog nået til Polen, Norge, Danmark, Sverige og England mm
Vi endte med at bruge 5 dage på diverse reparationer, forbedringer, ompakning af ting, medicin, mad etc. Iris’ veninde Ruth kom uplanlagt forbi tirsdag og overnattede, da det viste sig at hun var i Nordholland. Det var meget hyggeligt. Vi udnyttede det til at køre i hendes bil (første biltur i 5 uger) til indkøb og ud for at bytte vores 10 kg gasflaske.
Tirsdag eftermiddag kom så endelig pakningen og onsdag blev Emma taget op af vandet.
To fra værftet brugte hele eftermiddagen på at skrue akslen af gearkassen, skifte pakningen og samle det hele igen. Imens fik vi bundmalet en smule, og monterede en badeplatform og udtræksstige på hækken som vi ikke havde nåede inden afrejsen. En meget effektiv og ekstremt varm dag, langt over 30 grader i skyggen.
Zeeland
Torsdag (4.8) gik det så endelig videre sydpå. Sejlads gennem floder (Maas), inddæmmede områder og kanaler med masser af sejlbåde, campingpladser og smukke byer i regionen ”Zeeland”. En stor sælkoloni kom vi også forbi.
Vi ankrede lige ud for Veere med flot kirketårn med klokkespil som spillede en melodi hvert kvarter.
Fredag var det egentlig planen at overnatte i Vlissingen i Hollands sydvestligste hjørne, men havnen var lidt presset og ingen mulighed for at ankre, så vi sejlede 3 timer videre mod Zeebrügge i Belgien. Herom mere i næste blogindlæg.
Etape 3 i tal
Antal dage ialt: 19
Samlet distance: 220 nm
Timer sejlet: 56
Antal broer som skulle åbnes: 54
Antal sluser vi skulle igennem: 10
Comments