Etape 5 - Den engelske kanal / nordfrankrig

6/8/2022-13/8/2022

åbner Google Maps med alle etaper og zoom muligheder

Vejret

Vejrudsigten viste nordøstenvind i 8-10 dage og derefter så den ud til at vende til mere ustadigt vejr. Så etapen blev planlagt efter at vi med god vind i ryggen ville kunne runde pynten ved Frankrigs nordvestlige hjørne og komme til Brest, hvorfra vi kunne planlægge den videre færd.

I 2015 var Iris på samme rute hvor tidsplanen gjorde de sejlede i dårligere vejr. De havde blandt andet en nat med 4 m bølger og vind forfra, det ville vi undgå denne gang.

Det endte også med super behagelig sejlads de fleste stykker. Skiftevis stille vind fra ryggen, ofte med gennakeren hejst (128 m2 ekstra sejl man hiver op, men kun ved ca 4-7 m/s) eller så lidt vind så motoren blev startet. På de kortere dagsetaper kunne vi også planlægge til medstrøm hvilket gav god gennemsnitsfart.

Planlægningen efter vejret gav os væsentligt mindre tid til at se Nordfrankrig end vi havde håbet på, men vi havde næsten 14 dage at indhente så der skulle gøres kompromisser.

Calais

Første stykke var fra Zeebrügge til Calais lørdag den 6.8. Vi ankom i mørket ved lavvande hvor marinaen i bunden af havnen er lukket af med en sluse. Men der er bøjer udenfor sluseporten (stadig inde i havnen) man kan lægge sig ved. Vi blev modtaget af livemusik fra en scene men de stoppede dog ved 23 tiden hvorefter vi lå en rolig nat. Vi sejlede næste morgen videre (og sparede så havneafgiften). Udenfor Calais fiskede Iris og fangede en blæksprutte, lige nok til en snack til frokost.

En enkelt sæl kiggede forbi efter Calais

Passagen mellem Dover og Calais er et af de mest trafikerede, og samtidig er der op til 3-4 knobs strøm. Derfor gælder det om at afpasse sine sejladser efter strømmen og helst i dagslys. Vi valgte at tage en lang tur fra Calais og videre for at få nogen sømil bag os. Vi sejlede derfor ca 30 timer fra Calais og i stedet for at tage direkte til Cherburg (den største havn i området) stilede vi mod Saint-Vaast-La-Hogue ca 20 mil sydøst for Cherburg. Vi havde set at den så hyggelig ud.

Jim styrer

En meget stor del af vejen styrede Jim. Jim er vores vindror (mærke: Windpilot). Princippet er at man drejer en vind-fane så den står lige når vinden kommer fra den retning man ønsker. Hvis båden drejer lidt, så kommer vinden mere fra den ene side og vind-fanen vipper så den anden retning. Dette hiver i et reb som er ført til bådens normale rat, og får dermed båden til at dreje til ønsket kurs hvor vind-fanen igen står lige.

Kraften til at dreje rattet kommer af at vindroret har et lille ror i vandet som er ophængt ”som et pendul”. Vind-fanens bevægelser får dette ror til at dreje en smule (i lodret aksel, dvs dreje ”højre/venstre”) og fordi båden har fart på får det roret/pendulet til at svinge til den ene eller anden side, hvilket trækker i rebene.

Kompliceret? Et eksempel: Hold armen ud af vinduet når I kører bil, med hånden flad/vandret. Hvis I drejer hånden en anelse op eller ned så ryger hele armen op eller ned på grund af vindtrykket. Hvis man så binder et reb i armen og ned på bilens rat, så drejer bilen. Så der skal meget lidt kraft (fra vind-fanen) til at dreje hånden, men armen føres op/ned med meget stor kraft.

Hvorfor hedder den Jim? Jo, Jim var drengen fra ”Jim Knopf”, historien om lokomotivet Emma som med Jim og ”Lukas der lokomotivführer” sejlede rundt på eventyr, og som Emma er opkaldt efter.

Den elektriske autopilot som styrer efter kompasset, larmer lidt og er lidt grovere i sin styring hedder så Lukas 😊

Saint-Vaast-La-Hogue

Saint-Vaast skal anløbes omkring højvande, da indsejlingen på søkortene er markeret som ”plus 1,8m”, dvs ved laveste lavvande var de 1,8m over vandet/tørre. Efter en opringning til havnen stolede vi på at det var muligt og vi ankom uden problemer til havnen.

To timer efter højvande lukker de porten til havnen, og ved lavvande kunne vi – som billederne viser – tydeligt se hvilken rute vi helst skulle tage når vi skulle forlade havnen 😊

Byen var en hyggelig fransk by med masser af restauranter og små butikker. Vi spiste god middag med østers og muslinger til aften. Havnen er også en aktiv fiskerhavn så alt var lokalt.

Næste dag gik vi en lang tur rundt om byen, ud til de gamle fæstninger og strandområderne. Meget smukt. Og hver morgen fik vi friske baguettes og croissanter fra bageren.

Østersfarme

Overalt i vandet rundt om byen, så langt ud man kunne se ved lavvande, var der østersfarme. Farmerne kørte rundt med deres traktorer og passede endeløse rakker/hylder med poser med østers.

Østeropdrættet foregår således:

• De små østers ”klækkes” i kontrollerede forhold i sydfrankrig og sætter sig/sættes fast i rør.

• Fra 0-18 måneder placeres disse rør i områder som kun er over vandet ved kraftigt lavvande (ved en såkaldt tidevands-koefficient over 90) så de næsten altid er under vand.

• Fra 18 måneder til 30 måneder placeres de så i net i områder som oftere falder tørre (ved lavvande med coefficient 60 eller højere), 6000 net/poser per hektar. De vendes og renses, drejes og flyttes til større net op til 20 gange i den tid for at sikre en god og ensartet form og størrelse. Dagligt løber der over en milliard liter vand gennem per hektar.

• De sidste 2 måneder før høsten placeres nettene i områder som er tørre ved hver lavvande, for at de bliver kraftigere og stærkere af at åbne og lukke sig konstant.

Så det tager næsten 3 års opdræt at lave øster, derudover skal de renses og åbnes så man forstår godt prisen (ca 1 euro per østers på restaurant lokalt)

Men fascinerende at se traktorerne køre rundt i det område som 6 timer senere myldrede med joller, sejlerskoler og SUP og surfboards.

Cherburg

Onsdag den 10.8 sejlede vi et kort stykke videre til Cherburg. På dette stykke kunne man virkelig mærke effekten af tidevandet og de mange milliarder kubikmeter vand som flytter sig i kanalen. Vi havde mestrøm men kunne se lidt fremme at bølgerne brød kraftigt i vandoverfladen. Det var et område hvor bølger, strøm og bundforhold gør at der kommer ekstremt store tidevandsstrømninger og bølgerne skifter helt karakter. Typisk ved hjørner hvor to strømme rammer hinanden.

Vi var for motor fordi det var mod vinden, og vi sejlede med strømmen 9-10 knob. Men så snart vi ramte det urolige område ramte vi tre bølger i træk og vores hastighed var nede på 1 knob. Langsomt kom vi dog videre, og efter et par minutter var vi igen ude af det urolige område og kunne sejl videre. Visse steder fuldstændigt fladt vand fordi vandet fosser opad fra bunden, andre steder bølger i alle retninger. Man forstår godt at i mindre både er det områder man ikke sejler igennem undtagen ved ”slack” (ingen strøm).

I Cherburg gik vi til ”Wating pontoon” (som ikke har land-adgang) lige overfor Alexa, en anden sejlbåd fra Greve og SKB som sejlede en uge efter os. Vi havde en hyggelig aften med drinks og erfarings-udvekslinger med Claus og Catja og regner med nok at se dem igen senere på turen. Om eftermiddagen pumpede vi vores gummibåd op og sejlede i land og gik en tur i Cherburg, og Iris lærte en ny favoritøl ”Afligem” at kende.

Kanaløer og en natlig overraskelse

Efter en nat i Cherburg fortsatte vi med god vind fra ryggen mod Guernsey. Da havnen i Guernsey (St. Peter Port) generelt blev omtalt som dyr og dårlig, og da vi alligevel nok ikke ville bruge flere dage der, ankrede vi ved naboøen Sark. Vi prioriterede stadig at komme rundt om Frankrigs spids mens der var østenvind. Desværre var der 10-12 m/s da vi ankrede så vi turde ikke sejle i land med gummibåden, det skulle ellers være en meget hyggelig ø. Tidevandet var ca 9 meter så man skal ankre med rigtig meget kæde. Vi ankrede på 17 meter, men faldt til under 10 senere.

Fra Sark sejlede vi videre i retning mod Roscoff. Modstrøm i starten og vind fra ryggen, men så svag så vi på et tidspunkt sejlede i den modsatte retning af den båden pegede, så det blev et par timer for motor også. Og der blev tid til et slag Yatzy, med de udfordringer en gyngende båd og hullet dæk giver.

Men vi valgte at stile efter ankring syd for ”Les Sept Iles” noget før Roscoff. Det var et fuglereservat og vi fik også et fantastisk syn kort inden øen: En flok delfiner havde drevet en fiskeflok op til overfladen og var i gang med at spise af dem, samtidig var der en stor flok suler som udnyttede at delfinerne havde serveret fiskene på et sølvfad for dem. De fløj rundt og styrtdykkede direkte ned i vandet og fangede fiskene. Vi sejlede tæt forbi og det var et utrolig flot og fascinerende syn.

Vi ankrede på 14 meter (8 m tidevand) i hvad vi troede var god afstand til de områder som blev tørre ved lavvande. Men ved 2-tiden ved laveste lavvande vågnede Iris og var ude at kigge, og lyste med lommelygten på en 3 meter klippeskrænt 15 m fra båden. Den var nok lidt længere væk, men om natten, i lommelygtens skær virkede det faretruende tæt på. Vi sad så en times tid i cockpittet og observerede, overvejede om vi skulle starte motoren og sejle væk, men da vandet begyndte at stige igen og alt var ok gik vi i seng igen med ankrealarmen sat til ganske få meter væk, og en dybdealarm hvis vandet faldt eller vi røg tættere på. Men næste gang husker vi at regne 50m ekstra sikkerhedsafstand ind 😊 Desværre for mørkt til fotos.

Ind i Biscayen

Lidt rystet og småtrætte sejlede vi videre. Skippers humør blev dog betragteligt bedre da vi kort efter start fiskede og hun fangede 5 gode torsk (kuller). Fire fileter blev gravet (salt + sukker + dild) og de restrende 6 blev stegt. De rakte til 3 måltider i alt. 2 af de gravede blev spist til morgenmad i 5 dage med hjemmelavet sennepsdressing, og de sidste 2 blev paneret og stegt på 6. dagen. Så at grave fisken er en god måde at gøre den holdbar på. Tak til alle tips fra facebook og nettet.

Vi havde egentlig planlagt at gå i havn om eftermiddagen i ”Port L’aberwrac’h”, men da det gik godt og dagen efter ville blive mere vindstille og med vinden i forkert retning, fortsatte vi rundt om Frankrigs nordvestligste hjørne. Siden Helgoland havde vi reelt ikke haft en regnvejrsdag og sad ofte kun i en lille trøje selv om nætterne. Det ændrede sig nu.

Vejrudsigten havde lovet 2 m/s fra vest, og vi sejlede for motor rundt om påynten. Men vi kunne se et tordenvejr nærme sig fra sydvest. Tordenvejret ramte os heldigvis ikke helt, men vinden skiftede til 14-15 m/s fra nord-nordøst så vi susede for motor, med strømmen, med op til 12 knob sydover i regn gennem de relativt smalle farvande rundt om pynten. Heldigvis var det lyst indtil vi lige rundede den, det havde ikke været så sjovt i mørke.

Men man skal dog have respekt for tordenvejr. Vi så lidt lyn rundt omkring os, og hørte også en båd 12 mil væk som kaldte på kystvagten fordi de havde mødt en anden båd uden strøm og motor, formodentlig ramt af lynet. De fik dog slæbehjælp. Men når torden nærmer sig tænder vi motoren (den kører videre selv hvis alt det elektriske dør) og sikrer os at vores håndholdte VHF’er er opladt og at tablets er klar til navigation hvis al strømmen skulle ryge.

Men vi nåede vel rundt og ankrede ved 23-tiden i ”Anse de Bertheaume”, en bugt lige før Brest som er markeret som et godt sted at vente på strøm og tidevand. Vi lå godt trods 8-10 m/s.

Dermed var vi ankommet i Biscayen. Trætte efter en dag som startede kl 2 med ankervagt og sluttede kl 23, men glade for at være kommet så langt og klar til næste etape i Biscayen. En ordentlig afsked med kanalen efter 8 dage med let vind fra ryggen og så en afslutning med bølger og 14 m/s.