Etape 6 – Det sydlige Bretagne

14/8/2022-24/8/2022

åbner Google Maps med alle etaper og zoom muligheder

Brest

Det sydlige Bretagne / indersiden af Biscayen er et fantastisk sejlads/cruisingområde. Masser af bugter, havne, ankermuligheder, øer og storbyer. Vi udnyttede alle mulighederne i kombination.

Vi startede i Brest, hvilket dog viste sig at være lidt af en skuffelse. Der er ingen gammel by (udbombet i anden verdenskrig) og Marshall hjælpen og erstatningen fra Tyskland blev åbenbart ikke brugt til at genopbygge den gamle by men i stedet bygge en moderne 50’er by. Men Brest har siden 1600-tallet været en af Frankrigs største flådehavne, og selv nu er hele området omkring floden afspærret (og sløret i GoogleMaps, det har jeg aldrig set før). Og 5-10 km fra Brest ligger Frankrigs atomubåds flåde. Så en historisk by på mange måder.

Det gamle befæstningsværk/borg findes dog stadig, nu indrettet som maritimt museum, det var et besøg værd. Det andet sjove i Brest var en kabelbane over floden, hvor de to gondoler svæver over hinanden, ikke ved siden af hinanden (se foto), krydsede hinanden i midten på det højeste sted.

Ved højvande var der en delfin inde i havnen som var så ”tam” at den lod sig ae af fortøjningene og rullede rundt som en kattekilling. Den var der åbenbart ofte for den var navngivet af de lokale.

Efter to nætter i Brest sejlede vi videre.

Ankerbugter

Med en vejrudsigt som lovede vestlige vinde uden mulighed for at krydse Biscayen den kommende uge, fortsatte vi på indersiden af Biscayen. Vi tog derfor videre og havde tre nætter for anker forskellige steder. Første nat var i bugten udenfor Brest, samme sted vi ankrede før Brest.

Anden nat var i flodmundingen ved floden Odet, som vi også sejlede et stykke op ad næste morgen. Meget smukt, mindede lidt om svenske skove/søer med skov langs floden. Meget rart at se så meget grønt efter 50 dage på vandet hvor vi mest ser vand.

Tredje nat var vest for øen Ile de Groix, som vi dog ikke gik i land på.

Men tre dage med god sejlads og gode ankerpladser. Overalt var der masser af sejlbåde og mange både på ankerpladserne, men ikke noget problem at få plads sålænge vinden var stille og der ikke var høje bølger. Der er heller ikke så meget tidevand her, kun 3-4 m og ikke de 9-10 m fra sidste etape, så der er mere plads at ankre på.

Nantes

Allerede hjemmefra havde vi udset at vi meget gerne ville til Nantes. Dog ligger Nantes 40 mil oppe af floden Loire, og der er ingen marinaer i Nantes, så vi tog til den største havn ved Loire flodens munding, Pornichet, hvor vi lå tre nætter til en meget dyr pris (60 euro per nat).

Den første aften gik vi på pizzeria og konstaterede at det var første restaurations besøg siden Saint-Vaast 12 dage tidligere, så kokken havde for en gangs skyld fri 😊

Dagen efter tog vi toget til Nantes. I Nantes ville vi se ”Machine de l’ile”, et udstillingsområde / levende værksted på øen midt i Nantes, hvor de bygger gigantiske mekaniske figurer.

Det startede med at de byggede en elefant i 2007. Den er 12 meter høj, 21 m lang, vejer 50 ton og ”går” langsomt med vanvittigt naturtro bevægelser af ben, hoved, ører, hale og en super bevægelig snabel som sprøjter vand på tilskuerne. Den tager 30-40 passagerer, men vi fulgte med den til fods, hvilket vi synes var mere imponerende. Den drives af 2500 l hydraulisk olie, stempler, slanger og 2-3 førere som styrer hver sin del.

Fra 2007-2012 byggede de 50-60 havfigurer som nu er opstillet som en 3-etagers karrusel hvor alle figurerne kan bevæges af dem som sidder på dem. Alt fra Nautilus snegle, dykkerklokker til piratskibe. Vi tog også en tur.

Siden 2012 arbejder de på et kæmpe projekt ”L’abre aux Heron” (Hejre-træet). De bygger et 35 m højt stål-træ hvor man kan gå gennem alle grenene. Alle grene vil blive beplantet med forskellige levende, eksotiske planter.

Og så vil der vil være næsten 30 forskellige mekaniske dyr i træet som klatrer/flyver/går/styres rundt, de fleste med passagerer. Der bliver sommerfuglelarver, dovendyr, en kæmpe edderkop som kan kravle op i træet med 20 personer af gangen. Og to hejrer, 17 m vingefang, som ”flyver” op 10 m over træet, også med personer ombord.

Alle disse mekaniske dyr ”testes” i det levende udstillingslokale i en mindre skala. Så de fremviste hvordan de bevæger sig, der var en edderkop på 10 m som kravlede rundt, dovendyret kravlede langsomt langs en gren, sommerfuglelarven blev styret af et barn fra publikum. Virkelig fascinerende, alt mekanisk og meget detaljeret udført med flotte træ-udskæringer, detaljerede ansigtsudtryk etc.

Så selve ”museet” er udstillingen af disse prototyper og informationer, derudover er elefanten og karrusellen og senere træet separate ting man skal se. Et must for enhver som er lidt fascineret af teknik. Det var hele rejsen værd, et unikt museum og oplevelse.

Anden dag i Pornichet slappede vi af i regnvejret og vi forkælede os selv med gode specialiteter fra markedet, både gode pølser og oste (til Iris en Gogonzola så flydende at den blev øst op med ske når man købte den), og kanin til aftensmad. Og vi fik lakeret lidt indretning.

L’ile d’Yeu

Fra Pornichet tog vi videre til en ankerplads syd for L’ile d’Yeu. Vi var der to nætter, og tog gummibåden ind på stranden for at gå en lang tur, men ændrede planerne da det begyndte at regne og tog i stedte en lokal bus til hovedbyen Joinville på nordsiden. En hyggelig ø, alle huse var hvide med røde tegltage og blå vinduesrammer, alt i samme stil. Byen var lidt turistet. En blanding af Helgoland og en græsk ø.

Som afsked med Frankrig spiste vi Moules Frites (Iris med Roquefort sovs, kan stærkt anbefales) til frokost. Og en svømmetur for første gang fra badeplatformen blev det også til.

Efter at have studeret alle vejrudsigterne besluttede vi at tage de ca 48 timer over Biscayen den 24.8 da vejret så rimeligt ud i forhold til vind og især bølger. Biscayen er berygtet for grimme bølger og meget hårdt vejr, det ville vi være sikre på at undgå.

Hvor tog vi fejl …