Etape 8 - Den nordspanske kyst

16/8/2022 - 08/9/2022

Sidra Natural

Klik på kortet så åbner Google Maps med alle etaper og zoom muligheder

Efter fortøjning, en meget påtrængt middagssøvn og et (lige så påtrængt) brusebad, gik vi tur i Gijon. Vores første tanke var at byen så lidt kedelig ud med høje huse, men det viste sig heldigvis at den var meget hyggeligere end den så ud fra vandsiden. Byen var proppet med mennesker, og vi undrede os over at alle gik i samme retning. Og promenaden var fyldt med boder som – efter lidt spansk oversættelser – viste sig alle sammen at handle om Cider, æblekager og andre variationer over dette emne.

Aflevere pant?

Tid til vasketøj

Da vi nærmede os stranden begyndte folk ligefrem at stå i kø, så vi googlede lidt og fandt ud af at der var den årlige ”Fiesta de la sidra natural” (Cider festival for naturlig cider, lavet udelukkende med æbler uden nogen tilsætninger) og i aften var der den traditionelle ”verdens største samtidig ophældning af cider” på stranden. Før Corona havde de sat rekorden med ca 8000 personer som hældte cider op samtidig, og nu håbede de at slå denne rekord.

Det skal siges (fandt vi ud af) at Sidra Natural skal hældes og drikkes meget specielt: Man skal hælde fra så høj højde som muligt en slurk ned i glasset og straks drikke det, ellers smager den efter sigende ikke godt. Dette kunne senere også observeres på barer overalt hvor folk hældte fra høj højde som muligt så cideren sprøjtede til alle sider.

Vi købte billet til stranden, 5 euro inklusive et glas og en hel flaske cider per person og tilbragte nogen hyggelige timer på stranden mens de ventede på at alle kom frem. Vi spurgte hvad tid der skulle hældes, og svaret var ”Når der v ar nok til at slå rekorden”. Ved 21-tiden var det så vidt, rekorden var slået, der var ca 9700 på stranden og alle hældte op på kommando ”Første trut: Hold glasset nede, andet trut: Hold flasken højt, tredje trut: HÆLD”. En hyggelig og mindeværdig aften hvor vi bagefter sov godt efter overfart af Biscayen og en hel flaske cider hver.

Dagen efter gik vi ture i Gijon, og om aftenen (efter et par flasker Sidra Natural på en lokal bar) var vi til kor-koncert, men koret viste sig at være ren fællessang hvor 3000 mennesker sang med på hvad vi antager var fra den gode lokale sangskat.

Ria’er

I modsætning til regionen Asturia byder Galicien på rigtig mange bugter / flodmundinger (Ria’er) med havne og gode ankermuligheder.

Efter to nætter i Gijon sejlede vi videre mod Ribadeo. Undervejs forsøgte vi igen at fange nogen store fisk med linen på slæb (uden held) og almindeligt fiskeri når vi holdt stille (med større held).

Ribadeo er en stor, velbeskyttet flodmunding med flere byer rundt omkring. Vi ankrede midt i floden og holdt godt øje med søkortet, for store områder bliver tørlagt ved lavvande, så man skulle lige være opmærksom på hvor man lå. Men vi endte med at ligge tre nætter meget fredeligt i floden. Hver 6. time vender strømmen så man drejer 180+ grader, men ellers var alt stille.

Vi pakkede gummibåden ud og tog en tur til Ribadeo den første dag, hvor vi gik en meget lang tur ud til et fyrtårn og gennem byen. En meget smuk tur.

Dagen efter sejlede vi med gummibåden hen til det nu tørlagte område midt i floden, og derefter til en lille by syd for os. På hjemturen hilste vi på en svensk båd Walhalla med en yngre svensk solo-sejler. Han havde også haft en hård Biscaya overfart, havde blandt andet sejlet ind i et fiskenet om natten så han pludselig havde 4 store bøjer hængende efter båden og måtte dykke ned og skære båden fri midt om natten. Det har ikke været sjovt, alene, midt på Biscayen, i bulder ravende mørke. Billedet med kufferten er fra hans båd, han havde også for meget med hjemmefra.

Næste dag (onsdag den 31.8) sejlede vi et kort stykke videre mod den næste Ria ved byen Viveiro. Også en super flot ankerplads ved stranden og (dagen efter) en tur med gummibåden ind til byen. Det var en meget hyggelig lille by med marked (masser af skinke og Chorizo) og det bedste supermarked siden Holland. De havde blandt andet en stor frisk fiskeafdeling hvor vi købte en stor Bonito bøf (en slags tun) og blæksprutter vi stegte til forret. Vi fik også fundet en reservedel til vores generator som prutter vi stegte til forret. Vi fik også fundet en reservedel til vores generator som var gået i stykker så vi ikke kunne oplade batterierne, men det blev ordnet.

Viveiro var et sted vi gerne var blevet mange dage, men vejret (igen igen) dikterede at vi gerne ville nå til A Coruna senest fredag hvor kraftig sydvestenvind ville komme, og vi ville nå så langt som muligt inden. Så vi tog om eftermiddagen et kort stop videre til bugten ved Carino, ikke helt så smuk (også fordi det regnede næste morgen) og derefter til A Coruna, endelig med lidt nordvind så vi kunne sejle for sejl det meste af vejen efter vi passerede Capo Ortega, Spaniens nordvestligste punkt.

A Coruna

Vi endte i A Coruna, en stor og meget smuk by. 100-vis af restauranter side ved side i centrum. Vi kunne se på vejret at vi mindst skulle ligge 4-5 dage før vi kunne komme videre på grund af flere lavtryk med sydvestvind. Ved vores bro lå 4 svenske både, 2-3 tyskere, 2-3 hollændere samt 4-5 andre internationale både og ventede. A Coruna er havnen man traditionelt rammer når man går nord eller syd i Biscayen, så det er en rigtig vente-havn, ligesom Brest. Og efter 14 dage med ingen (i Frankrig) eller meget få (østligere i Spanien) udenlandske både er vi nu tilbage på den normale rute sydover, og det afspejler sig i bødtyperne, udrustning og nationaliteter.

Hver morgen kl 9 vågnede vi ved at den lokale kirkes klokkespil spillede ”Freude schöner Götterfunken” (Europa-hymnen, andre timer spillede den andre melodier), og kiggede ud og konstaterede hvilket krydstogtskib som nu til morgen lå lige foran marinaen og osede. 5 dage, 5 forskellige krydstogskibe, herunder de helt største.

Forsyningssituationen var super. Der var bagere og cafeer, og et stort supermarked med masser af frisk fisk, kød og skinker og pølser. Det endte med at vi slet ikke behøvede gå på restaurant, i stedet købte vi masser af lokale råvarer. Den ene dag lavede vi fyldte calamaris (fyldt med torsk og egne arme), vi spiste herlige koteletter af kastanie-fodret gris og andre lokale specialiteter.

Byen er meget flot, og nord for byen ligger Europas (nogen siger verdens) ældste fungerende fyrtårn ”Herkules” fra romerne ca 1 århundrede efter kristi. Renoveret og forhøjet i 1700-tallet.

Vi trænede også vores spanske. Iris kan en smule, Mikkel kan ikke rigtigt noget. Vi startede ellers til spansk i foråret 2020, men af årsager de fleste nok husker blev det ikke til noget. Men i A Coruna lærte vi meget hurtigt at sige ”Veinte rebanadas de jamon” for at få 20 skiver god skinke. Efter en oplevelse med lidt rigeligt tykke skiver (der var omkring 500g i alt i de tyve skiver, hvilket blev næsten 50 kr!) forfinede vi vores spanskkundskaber til ”Veinte rebanadas finas de jamon”.

Men morgen, middag og nogengange aften spiste vi chorizo, salamier og især skinke så vi tænkte lidt på en berømt Monthy Python sketch når maden bestod af ”Ham, ham, ham, ham, baguette, ham, sausage, cheese and ham”.

Overfor på vores kaj lå tyske Robulla med Saskia, en alene-sejler i slut 30’erne. Hun arbejder indenfor IT 37 timer om ugen fra båden hele sommeren, og tager hjem til vinter. Vi inviterede hende til middag (de fyldte calamaris) og vi fik et par drinks sammen på hinandens både. Efter A Coruna fulgtes vi også lidt sammen og mødtes igen et par dage efter i en af Ria’erne sydpå. Vi laver senere et separat indlæg med alle de folk vi har mødt.

Lidt arbejde indenfor blev det også til, se billedet af vores nye lysliste, det er et helt andet rum nu (dog mangler den anden side også)

I alt blev vi 6 nætter i A Coruna før vejret tillod vi kunne sejle videre.