Etape 9 - Ria'erne i nordvestspanien

8/9/2022 - 16/9/2022

Klik på kortet så åbner Google Maps med alle etaper og zoom muligheder

Ria de Arousa

Fra A Coruna sejlede vi (stort set for motor hele vejen) og besluttede at gå ind i Ria de Arousa, den aller største af Ria’ern. 20-25 km dyb. Vi havde udset os en ankerplads foran en strand i det nordvestilige hjørne ved byen Palmeira. Hele Ria de Arousa er – ligesom de andre Riaer her – fyldt med muslingefarme. Alene i denne Ria er der over 2000. Hver af dem består af en tømmerflåde måske 50x50 m med reb som hænger ned i vandet hvor muslingerne vokser. Vi studerede det ikke nærmere, men det tager et par år at få dem store nok. Så man skal helst ikke sejle ind i mørke, der er ikke lys på farmene.

Ankerpladsen var flot. Kort efter vi ankom svømmede der defliner rundt om båden i solnedgangen. Flot. Næste dag tog vi gummibåden til den lille by og gik en meget lang tur langs strande og i skovene. Utroligt flot område. Her kunne vi godt tænke os at have et lille sommerhus (vinterhus?).

Om aftenen dag to kom Robulla og ankrede tæt på os og vi spiste sammen på Emma.

Baiona og Sanitago de Compostella

Med et enkelt mellemstop ankom vi mandag den 12.9 til Baiona. Vi ankrede udenfor havnen i en godt beskyttet bugt. Vi vidste der ville komme 2-3 dage med kraftig vind fra syd og masser af regn. Og selv om bugten var velbeskyttet fra syd var der op til 15 m/s vind på ankerpladsen de første dage. Men ankeret holdt uden problem (se billede af positionerne efter 72 timer).

Det blev et par regnfulde dage men også gode. Iris var i Baiona da hun sejlede til Tenerife i 2015 og havde glædet sig tilbage. Den første aften gik vi på barer og snakkede længe med en lokal (som ELSKEDE Tyskland og hadede Franskmænd) som kunne hele Galiciens historie. Galicien har både været erobret af Romerne, Sveberne (et tysk folk), Visigoterne, Maurerne og Vikingerne.

Den næste dag havde vi besluttet at tage til Santiago de Compostella. Det havde vi opgivet fra A Coruna fordi de lovede regnvejr, men vi havde fortrudt det, så nu tog vi afsted, med godt med regntøj. 3 timer bus hver vej, men en fantastisk flot by. Santiago er en af de vigtigste pilgrimsbyer for katolikker, apostlen Jakobs kiste (rester) ligger her, hvilket er imponerende idet den flotte kiste blev fundet af en bonde i 800-tallet og – ifølge en vi snakkede med – var blevet erobret og bortført mange gange siden, men hver gang på mirakuløs vis dukkede op igen. Man siges at få syndsforladelse hvis man går pilgrimsgang til Santiago, mindst 100 km. Der går pilgrimsveje – Caminoer – fra alle retninger, nogen af dem helt fra Irland og Frankrig, og mange går dem, enten i en omgang eller etaper over mange år.

Det gør også at katedralen, som er en af de flotteste kirker vi har set, er fyldt med folk med vandrersko, rygsække og vandrestave, og pladsen foran vrimler med vandrere som ”fejrer” at de er nået frem med krammere og fotos. Især mange tyske, også unge, pilgrimme.

Da vi kom hjem fra Santiago spiste vi en rigtig lækker Paella og drak Sangria til. Mere stereotypt spansk bliver det næppe. Og kl 23 sejlede vi i gummibåden tilbage til Emma efter at have tømt 10 cm regnvand ud af den med en gammel drikkedunk. Det tager tid !

Tredje dag i Baiona ryddede vi op og Iris pakkede, herunder alle de bøger vi ikke havde brug for længere.

Torsdag så der ud til endelig at komme vejrskifte så man kunne komme sydpå. Ikke for sejl, men i det mindste ikke med strid modvind og bølger mod en. Så vi besluttede at tage af sted ved daggry kl 8, planen var at komme til Lissabon at være i Lissabon i en uges tid.

Og hvor fiskelykken i Spanien ikke havde været så stor håbede vi at Portugal ville vise sig bedre, ikke mindst til at fange nogen større fisk på linen vi slæber efter båden.