Etape 1 - Eventyret starter

03/07/2022 - 10/07/2022

For at se alle etaper og zoome ind og ud klik på billedet, det åbner google maps

Forberedelsen

Siden februar 2022 havde vi meldt ud at vi ville tage af sted søndag den 3.7.2022 kl 12:00. Det virkede som om der var masser af tid til forberedelse før afrejsen.

Men de sidste fire uger blev meget stressede. Det vi helt undervurderede var hvor lang tid det tog at pakke huset ned, kombineret med usikkerheden over at det ikke blev solgt og i stedet endte med at blive udlejet for to år. Huset skulle ikke bare pakkes ned, men alt skulle sorteres meget hårdt da vi kun havde lidt opbevaringsplads hos Oskar og – efter vi de sidste 5 dage vidste vi ville udleje og ikke sælge – på loftet i huset.

Der gik selvfølgelig også en del tid med at se gamle venner, holde afskedsmiddage med familien, holde åbent båd for over 100 gæster (hvor vi selv stod for maden), men det var det hele værd og rigtigt prioriteret.

Det som blev nedprioriteret var det som de fleste nok tror man bruger til at forberede sig: At gøre båden klar. Vi endte med at være på Emma 3-4 dage de sidste 5 uger før afrejse, og flyttede først ned på Emma to aftener før afrejse, hvor vi i planerne havde tænkt os at bo der hele juni og klargøre Emma.

Hun så så også ud derefter: Alle kasserne med ting fra huset som skulle med stod stablet fra gulv til loft overalt.

24 timer inden afrejse kunne vi knap bevæge os rundt på båden. Og forårsklargøringen af Emma bestod i bundmaling og intet andet. Alt andet må vi klare undervejs, blandt andet hjulpet af at vi havde pakket to vognlæs byggematerialer (træ, maling, beslag, solfangere, badeplatform, sy-ting,…).

Vores 6 siders to-do liste er nu en ”kan-klares-efter-afrejse” liste.

Emma var så pakket og tung at vandlinjen knap kunne ses.

Afrejsen

Men vi kom afsted, den 3.7.2022 kl 11:57. Det var en rørende afsked, og stor glæde over at begge børn (Johanna besluttede det på kajen mens linerne blev taget af) og vores niece var ombord de første par timer til Køge.

Traditionen tro for langtursejlere blev sidste line hakket over som tegn på at vi ikke kan vende tilbage.

Sejlet blev sat i havnen og glædede os over de små piraters råben ”Farvel Kaptain Iris” og at blive fulgt ud af havnen af en RIB, to Fevaer og en sejlbåd. Tusind tak til alle som kom og vinkede farvel

Første etape

Første lille etape gik til Køge hvor vi byttede crew. Elin stod af (vi glæder os til forhåbentlig at se hende engang måske i USA næste år), Mikkel (den yngre) stod på, han havde haft arbejde til kl 15.

Efter en stor is og afsked sejlede vi lidt sydøst og ankrede for natten. Vejrudsigten viste vestenvind så langt øjet (og udsigten) rakte så vi brugte lang tid hver aften på udsigter og planlægning, idet Oskar og Mikkel gerne vil være i Heiligenhafen lørdag morgen.

Mandag sejlede vi til Stubbekøbing i relativt høje bølger og vind. Stubbekøbing blev vi i to nætter hvorefter vi om onsdagen (6.7) kunne se en smule stilstand i vinden så vi kæmpede os for motor mod bølgerne og vinden hele vejen til Spodsbjerg på Langeland.

Næste morgen kunne vi med vinden agten for tværs (stadig vestenvind, men vi skulle nu mod sydøst) sejle til Heiligenhafen syd for Fehmarn/Puttgarden. Vinden var oppe at runde 16-17 m/s i perioder, så vi sejlede for rebet (reduceret) forsejl uden storsejl. Det vil sige Emma havde ca 15-20 m2 sejl i forhold til normalt 95, men sejlede alligevel fuld max-fart, godt 7 knob. Men fordi vinden kom lidt bagfra og vi sejlede delvist med bølgerne var det ikke ubehageligt.

Det siger lidt om hvad man skal svare, når nogen siger ”Hvad er hårdt vejr”. Det kommer helt an på omstændighederne. I dette tilfælde var kuling og 1,5m bølger ikke hårdt, skulle vi den modsatte vej i samme vejr havde det været ulideligt.

Heiligenhafen er en kæmpe havn (1000+ pladser) men på grund af vejret og fordi deres årlige havnefest (første gang siden 2019) startede fredag var der propfyldt. Det lykkedes at finde en enkelt plads vi kunne snige os ind i, og Iris lagde perfekt til mellem stolper i 12 m/s sidevind.

Heiligenhafen

Vi endte med at blive 4 nætter i Heiligenhafen, med konstant 10-14 m/s vestenvind, også inde i havnen, og også om natten.

Torsdag aften spiste vi döner, gik til havnefest og hørte live-musik (cover/party band fra Reeperbahn) og drak Flensburger fadøl til 3 euro.

Fredag lavede vi båd-arbejde (se senere), slappede af, spiste fastfood på havnefesten og hørte ogen live-musik (cover/party band fra nordtyskland) og drak fadøl.

Lørdag tog vi rørende afsked med Oskar og Mikkel som blev hentet af Rune og Frederik. De havde aftalt at tage i Hansa Park. Det var super hyggeligt at have begge med en uges tid. Jeg (Mikkel) missede sidste chance for at komme med bil hjem til Danmark, og må nu fortsætte turen ud i den vilde verden.

Om aftenen slappede vi af, spiste fastfood til havnefesten og hørte igen-igen live musik (cover/party band fra Tyskland) og drak fadøl. Noget vi også havde savnet efter 2 corona-år. Det var hårdt arbejde, men nogen skal jo gøre det.

Søndag lavede vi mere bådarbejde, slappede af, spiste hjemmelavet mad på Emma (!) og blev på Emma mens vi kunne svagt høre live musikken i baggrunden fra havnefesten.

Vedligeholdelsen

Der er altid noget på en båd. Allerede mandag i bølgerne konstaterede Oskar at det dryppede ned i forkahytten fra loftet. I Heiligenhafen havde vi tid og ro til at undersøge det, pillede alle lofts-pladerne ned (kæmpe arbejde med 20+ lister og 50+ skruer) og isoleringen for at konstatere at det dryppede gennem det hul der er under anker-motoren til ledningerne. Vi fik skruet ankermotoren af dækket, løftet den, renset ud i gamle tætninger og lagt nye tætninger og skruet den på igen. Vi håber nu det holder tæt nogen år.

Om lørdagen da vi tankede op med vand i vandtanken begyndte der at løbe vand ned af væggen. Det ser ud til at slangen man tanker gennem er sunket lidt ned så der er en revne mellem studsen i dækket og slangen, så hvis man ikke stikker vandslangen langt ned så løber det ved siden af slangen og ned langs indersiden af båden i stedet. Ét punkt mere på to-do listen! Det er heldigvis noget uproblematisk, idet Emma har 2 vandtanke à 350 liter og vi 2 kan sagtens nøjes med den ene vandtank indtil der kommer flere gaster på.