top of page
  • Forfatters billedeIris og Mikkel

Etape 12 - De kanariske øer

18/10/2022 - 3/11/2022


Fuerteventura og uventede gaster

Sejladsen til Fuerteventura var god, blandet vind og noget motor men desværre ingen fisk at fange.

Vi valgte at gå ind i Puerto del Rosario, den største havn på Fuerteventura, idet man bør checke korrekt ind når man kommer fra et ikke-EU land. Politimanden var dog ret ligeglad, så det gik super nemt uden noget som helst andet end at kopiere et par papirer.

Straks efter vi ankom kom en stor katamaran ind, og to unge franske piger kom derefter rundt og spurgte om nogen skulle til Grans Canaria og kunne bruge gaster. Iris sov, så hvad skulle Mikkel gøre andet end at sige ”Mais oui” når to piger i 20’erne spurgte om at komme med.

Iris fik den gode ide at betalingen var at skrubbe dæk, så næste formiddag kom de og skrubbede 3 timers teakdæk så det strålede mere end nogensinde. I mellemtiden tog vi på indkøb, i et kæmpe spansk supermarked med alt – og skinke.



Vi sejlede så om eftermiddagen den 21-10 mod Gran Canaria, hvor vi havde en havneplads fra søndag den 23.10 og Mikkels mor Vibeke skulle komme den 23 ved 12 tiden, så vi ville gerne være der allerede fra lørdag. Vi fik også lov at ligge ved benzin-standeren natten over. Vores to franske gaster forlod os allerede lørdag for at finde en både de kunne sejle til Kap Verde med. Vi ved ikke om det lykkedes.

Familiebesøg og uventede gæster

Søndag morgen gik Iris til havnekontoret for at få anvist vores plads. Vi skulle til lufthavnen inden 12 for at hente en bil og Vibeke.

Pludselig hørte Mikkel et ”Hej Mikkel” fra kajen (eller Hej Far, husker det ikke) og der stod Oskar og Mikkel (søn og svigersøn). De havde købt en surprise-tur til Gran Canaria. STOR gensynsglæde, første gensyn siden juli. Fantastisk overraskelse.



Sammen sejlede vi båden til kaj (2 pladser fra Maggie som vi havde mødt i Cuxhaven og Amsterdam) og vi tog alle til lufthavnen og hentede (en opgraderet) bil og Vibeke. Derefter til Las Palmas for at hente en Watermaker som vi skulle installere den uge så vi kunne lave ferskvand ud af saltvand.

Resten af ugen gik med 2-3 timers installation af watermaker om formiddagen og familiehygge resten af dagen, oftest på Vibekes terrasse i en ferielejlighed i Puerto de Mogan med vaskemaskine og køkken. Den blev udnyttet!



Og en enkelt udflugt op i bjergene blev det også til.



Egentlig regnede vi med at få vores to gaster Søren og Kirsten ombord om torsdagen, med færge fra Cadiz, men færgen gik i stykker og det endte med at de kom med fly lørdag. I virkeligheden ok, for watermakeren var først færdig installeret lørdag og med (næsten) hele familien på besøg var der trangt og travlt. Og der skulle også købes stort ind til 6 ugers atlanterhavsture, det fylder også meget.



Det blev en meget travl, meget god, og meget fornøjelig uge.

Ankring og gaste-træning

Lørdag morgen kørte vi Oskar og Mikkel til lufthavnen. Lørdag middag hentede vi Søren og Kirsten. Søndag blev Vibeke kørt til lufthavnen og bilen blev afleveret.

For at lære Emma at kende tog vi derefter 3 dage for anker, blandt andet ud for Puerto de Mogan.




Den 2-11 tog vi så videre til Tenerife, en enkelt nat for anker ved en industrihavn Arena del Mar. Og den tredje tog vi - efter et kort dieselstop i San Miguel – afsted på de 6 dages sejlads mod Kap Verde.




59 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page