22/11/2022 - 09/12/2022
Jul med børnene
Dagen efter Peter tog hjem (17.12) kom så Johanna, Oskar og Mikkel (svigersøn). Indtil et par dage inden havde vi fortsat diskuteret hvad der var bedst: Skulle de blive hjemme med Iris og Mikkel skulle tage hjem hurtigst muligt, eller skulle ferien gennemføres. Men det blev besluttet i fællesskab trods alt at gennemføre turen selv om Iris sad alene hjemme til jul.
Vi sejlede – med et kort stop i en bugt på Martiniques sydvestkyst – i hård vind og bølger til St. Lucia og tog ind i Marigot Bay som er den mest caribienagtige bugt vi endnu har set. Smal lille bugt med palmer, strand, barer og koralrev. Vi ankrede og blev 5 dage over julen.
Hver morgen, middag og aften kunne vi hoppe i vandet og svømme i det klareste blå vand i den fantastiske omgivelse. Det var det allerbedste ved stedet. Vejret var fantastisk, dog med enkelte byger både dag og nat.
Vi blev hjulpet godt af FTLF’s repræsentant på St. Lucia, Rafael Cantoni, som bor i Marigot. Han tog os juleaftensdag ud til et ensomt liggende vandfald hvor vi fik badet, taget familie-julebillede (vi har tilsvarende fra Egypten, New Zealand, Tanzania og Thailand), og på et par meget lokale barer hvor rommen blev hældt op fra en 20 liters hvid plastikdunk, og colaen kun var for farvens skyld.
Julemiddagen blev indtaget på den lokale restaurant. Dyrt men ok, gode drinks.
2. juledag tog vi en heldagsudflugt med privat taxa (Rafaels datter, kan varmt anbefales) ned til Soufriere og var i botanisk have, badede i det varme vandfald og tog mudderbad ved krateret. Vi forsøgte os dog ikke med en klatring på Petit Piton!
Vi nød en uges ren badeferie uden store planer men ren afslapning.
Alt sammen mens Iris sad derhjemme og ventede på den ene undersøgelse efter den anden, og afventede endelig operation
29.12 var vi tilbage i Martinique for anker ved Fort de France hvorfra børnene fløj hjem igen og efterlod Mikkel alene på Emma, for at nedpakke Emma for ubestemt tid.
Nytår og optagning
Nytår blev fejret for anker ved Fort de France. Mærkeligt nok fandt det store officielle nytårsfyrværkeri sted dagen FØR nytårsaften, dvs. den 30.12. Fantastisk show fra selve fortet. Selve nytårsaften holdt Mikkel sammen med 4 andre danske både – tak til White Sound for spontan middagsinvitation – imens byen lå øde hen.
Helt ensom var Mikkel heller ikke, for det viste sig vi havde fået kakkerlakker. Så der blev købt det helt store arsenal af gift og fælder, man skal ikke gå ned på udstyr. Heldigvis er de nogen meget små nogen (ca 10 mm) så de generer ikke og kan vist udryddes, siger de kloge.
Siden starten af december havde vi prøvet at finde et sted, hvor Emma kunne være når Mikkel skulle hjem. Man kan ikke efterlade den for anker, der er for stor risiko for at noget går galt. Og måske skulle Emma blive liggende hen over orkansæsonen. Marinaer på Martinique var helt overbooket (første rigtige efter-corona-år), så det endte med at Emma blev sat på land på et værft ved Le Marin på sydsiden af øen. Alt som kunne blev pillet af og lagt under dæk (sejl, cockpit-telt, dinghy, …) og efter 5 dage på land fløj Mikkel hjem den 9.1.2023.
Spoiler alert: 29.3.2023 gik rejsen heldigvis videre med både Mikkel og Iris.
