Etape 4 - Belgien
- Iris og Mikkel
- 9. aug. 2022
- 1 min læsning
05/07/2022 - 06/08/2022
Efter over 2 uger på kanaler for motor ankrede vi lige 1 time udfor Vlisingen for at gøre Emma klar til rigtig sejlads (eks pakke cyklerne væk). Derefter havde vi 3 timers frisk sejlads mod Zeebrügge hvor vi ankom lige før mørkets frembrud. Zeebrügge er en kæmpe havn med containerskibe og færger. Marinaerne (2 stk) ligger 3 km Inde i havnen og er ligeledes store og moderne. Emma var et af de mindre skibe her. Iris var der i 2015 med Aura hvor faciliteterne var i en container. Det er ændret nu!
De belgiske kyster er i hvert fald ikke beskyttet af byggezoner. Overalt ligger der højhuse helt ud til stranden, ikke kun ved byerne men stort set hele kysten. Ikke super smukt at se på fra vandsiden.

Vi blev blot en nat og droppede en ellers planlagt togtur til Brügge til fordel for at udnytte vejret til at komme lidt videre. Vi var trods alt 14 dage bagud i forhold til tidsplanerne. Så efter indkøb (Belgiske vafler selvfølgelig) tog vi videre mod Calais. Et lille fiskestop gav desværre ingen gevinst, men vi var glade for at vores sejltur nu kom rigtigt i gang igen.

I får da godt nok oplevet noget - dejligt I gider skrive om det. Tør ikke tænke på hvad det serviceeftersyn på værftet kostede.