Sommertogt 2019 blogindlæg 3: 3/7/2019 - 10/7/2019
- Iris og Mikkel
- 10. jul. 2019
- 5 min læsning
Opdateret: 22. jul. 2019

03-07-2019
Vi ankom til Brighton Marina, en kæmpe (1500 både) kommerciel marina, kl 14.
Vi var så heldige at fordi vi vejer 19 tons fik vi egen plads (Hammerhead, dvs for enden af broen), ellers skulle vi have ligget som båd nr 3, udenpå 2 andre, og gå over dem for at komme i land.
Marinaen er uden sluse, og havnemesteren sagde vi nok ville røre bunden ved lavvande. Vores dybdemåler sagde 0,3 m under skroget, kølen er 1,1 meter så ”Røre bunden” betød knap en meter i mudder 😊 I alt var der ca 5 m forskel mellem lav og højvande, og på grund af vores fotos blev det af Johanna og Helena omdøbt til ”2,5 Farmænd”, så fra nu af beregnes alt tidevand i Farmænd (1 Farmand = ca 2 meter). Faglitteraturen skændes dog stadig om det hedder 1 Farmand / 2 farmænd eller 2 farmand.
1 Fod / 2 Fod, men 1 Tomme / 2 Tommer?!
Tog brusebad, gik tur på marinaen, spiste en pizza og sov tidligt efter 48 timers uafbrudt sejlads, næsten 260 nm!
04-07-2019
Ordnede diverse ting på Emma og tog om eftermiddagen dobbeltdækkerbussen de 2 km til Brighton. Sad øverst og Brighton ser meget engelsk ud (rækkehuse som man kender det)
Iris tog i ”Royal Pavillon”, et asiatisk inspireret gammelt palæ proppet til randen med dyr kitsch fra orienten. Mikkel gik rundt og ledte desperat efter Fish and Chips imens, fandt et par gode stykker pizza i stedet.
Gik derefter tur på stranden og ud på den kæmpe store ”Brighton Palace Pier”, en landgangsbro omdannet til Bakken med spillehaller og rutschebaner. Sjældent at se en vandrutschebane på en bro 10 m over havet. Brighton er en gigantisk ferieby for de unge, hele strandpromenaden er en stor samling af barer og fish and chips steder (Ja, Mikkel skulle nok have ventet med pizza stykket). Masser af turister, engelske unge og sommerskole elever (mest italienske). Brighton er europas LGBT hovedstad, og samtidig den mindst religiøse engelske by. Dog melder 2,6% af indbyggerne at de tror på Jedi Ridderne.
Fik et par Cider/øl på en større bar med glimrende livemusik af en meget engelsk udseende ung mand med guitar som mest spillede 60’er-90’er musik. Mikkel fik endelig sin Fish and Chips!
Tilbage til Marinaen og ind i et kæmpe engelsk supermarked til lidt kød, grøntsager mm. Ikke noget stort, vi er meget selvforsynende, men et godt stykke lammeculotte blev det til.
05-07-2019
Sejlede fra Brighton efter frokost og sejlede ca 40 mil til en bugt på østkysten af Isle of Wight. Mest for sejl, men stadig stort set ingen vind.
Blev underholdt på vejen af en hollænder på kanal 16 på VHF’en som var stødt på grund, AIS’en viste han stod et sted med +0,5m ved lavvande (dvs over vandet). Kystvagten tilbød at hjælpe med at lægge et anker men kunne ikke gøre meget andet. Formodentlig har båden lagt sig pænt på siden og er kommet op igen lidt beskidt ved højvande. Han var i havn næste morgen og sejler i hvert fald stadig videre.
06-07-2019 – 07-07-2019
Sejlede for motor (igen ingen vind) ind i Southampton, en meget lang og flot indsejling. Så kajen hvor Titanic afsejlede. Kæmpe containerhavn og kilometervis af nye biler og 3 store bil-transporter skibe som formodentlig havde afleveret italienske biler og nu kørte der Rover og Minier ombord. Området mellem Southampton og Isle of Wight hedder ”the Solent” og der var millioner af sejlbåde. Totalt kaos. 2-300 sejlbåde, fire regattaer, hurtigfærger hver 10. minut, store færger, fragtskibe, hovercraft færger, fiskerbåde, kajakker mmm. Sejl aldrig i The Solent i weekenden.!
Vi sejlede ud mod vest (for motor pga modvind, skulle forbi over 40 krydsende sejlbåde), derefter mest for sejl natten igennem og ankom til Plymouth ved 15-tiden efter 30 timers sejlads. Udenfor Plymouth fangede Iris 5 makreller.
Plymouth er også en gigantisk naturhavn med 5-6 marinaer, færger, fragt etc.
Vi sejlede ind til den inderste havn i centrum (Sutton Marina) som lå bag en sluse så vi kunne ligge i ro. Vores dyreste havn indtil nu, 60 pund for en nat. Til gengæld kommer der to ansatte ud på broen når man kommer, for at hjælpe med fortøjning, så man får service for pengene.
Gik tur i Plymouth, spiste is og Fish and Chips. Så der hvor Mayflower afsejlede i 1620. Fik vasket vores første maskine vask i havnen (altså ikke i selve havnen).
Købte en flaske gin (og en til Kaares barskab) i Plymouth Gin Distillery.
Efter aftensmad (makreller på Emma) tog vi i byen og drak en Cider / Gin og Tonic ved havnen.
08-07-2019
Startede med at købe søkort i en veludrustet butik ”Sea Chest”. Tip: De sender kort til alle marinaer, så har man brug for kort kan man bestille dem til levering i næste havn.
Derefter havde vi lejet en bil for dagen og kørte gennem Cornwall, et utroligt flot og bakket landskab.
Første stop var ”Eden Project” en gammel ler-grav som er om dannet til gigantisk botanisk have, med to kæmpe store ”Biomer” (drivhuse), den ene med regnskov med over 1100 forskellige arter af palmer, træer, buske mm. Den anden er indrettet som Middelhav (og Californien / sydafrika). Udendørs er der også gigantiske områder med planter, både nytteplanter (f.eks. en hæk med 30 forskellige slags ærter) og blomster (store blomsterenge, dahlia haver mm), klimaet er meget mildt her.
Efter Eden Project spiste vi frokost (hjemmelavet makrelsalat med makreller fra dagen før) ved en lille færge over en flodmunding ved Fowey, tog færgen over og kørte af smalle hulveje med træerne klippet så de stod lodret i siderne og dækkede over vejen, til Dartmoor nationalparken. Vejen er så smalle og med lodrette sider at man skal stoppe op ved modkørende. Og man skal koncenterer sig om hvor ens venstre side er, venstrekørsel er ikke nemt, Iris følte flere gange hun ramte siderne som hun sad i passagersædet..
Dartmoor er hede-landskab/bakker med masser af fritgående heste og får. I midten ligger et gigantisk fængsel (Dartmoor Prison). Baskervilles Hund er fra Dartmoor.
Kl 19 sejlede vi ud af Plymouth for at spare yderligere en nat til 60 pund. Ankrede i hyggelig lille bugt lige udenfor Plymouth (Kingsand), hvor vi begge faldt omkuld efter en lang dag og 3 timers venstrekørsel, hvor Mikkel svedte af koncentration og Iris var ved at dø fordi vi var så tæt på venstre side af vejen.
09-07-2019
Ingen vind (igen) så vi lavede en masse arbejder på Emma mens vi lå i strålende sol på den meget smukke ankerplads (sleb og lakerede vinduesrammer, Mikkel skruede på motoren til han var sort over det hele) og sejlede videre kl 16.
De første 2-3 timer for sejl (hvor arbejderne fortsatte da det var så stille. Iris sleb og malede yderligere, Mikkel monterede rødt ”porno” lys i køkkenet til at oplyse gulvet om natten. Fiskeri (5 minutter) uden succes. De sidste 1,5 timer opgav vi og sejlede for motor. Ankrede udfor en lille by ca 25 mil vest for Plymouth, lidt syd for St. Austell. Endnu en smuk (i dette vejr) lille bade/fiskerby med klipper og sandstrande.
Vi havde håbet på lidt mere fart, men strømmen er meget mindre i denne ende af den engelske kanal, kun 0,5-1 knob, ikke mere 2-3 knob. Vi havde ellers (for en gang skyld) afpasset afrejsen efter strømmen.
Vi er nu på vores 16. rejsedag. Indtil videre 0 mm regn og meget få kølige dage.
Morgen 10-07-2019
Brugte 10 min på at finde den nye Nutella. Under forreste sofa er alle madvarer (dåser, pasta etc), under bageste sofa alle drikkevarer, under dørken (gulvet) gemmer vi spritus købt undervejs (vi skal trods alt til Skotland, så der skal være plads til en del, planlægger ankring udfor Ardbeg, Lagavullin og Laproaig som ligger 1 km fra hinanden)
Nutellaen var i køkkenet bag melet. Dvs korrekt sorteret efter grund-næringsmidlerne. Panik afblæst.
Sejler nu og forventer at runde Lands End og ankre ved St Ives i aften sent.















































































Det var lige ved at være en gyser der var Hitchcock værdig. Men så blev det hele ødelagt af I fandt nutellaen. Ellers fedt I gider disse blogge. Det er sjovt at følge med fra kontorstolen.