Noter til tidligere dage
Vi glemte for Brighton at skrive at vi brugte 2-3 timer på at undersøge hvorfor vi havde vand i båden og i forreste kasser med fendere.
Det viste sig at lugerne foran var lidt utætte, så bølger over skibet gave en smule vand kasserne. Normalt skal det så løbe gennem et langt rør ned bagest til vores bilge (den laveste del, hos os i kølen indenfor som kan pumpes fri)
Det viste sig at vandet, ud over at der kom meget ind (10 liter efter 12 timer i store bølger, så ”meget” er relativt, vi var ikke ved at synke), ikke løb ud af kassen, fordi slangen gennem båden (8 meter, heraf 2-3 meter under vandtanke og utilgængeligt) var tilstoppet.
Vi endte med at bruge nogen timer med lange søge-stænger (ved ikke hvad de hedder, 10 m plastik man kan stikke gennem huller for at få reb gennem) og til sidst med vandslange inde i båden hvor vi spulede båd og slange indvendigt fra alle retninger indtil der var gennemstrømning.
Føles lidt forkert at hive en vandslange ned i båden, løfte gulvbrædderne og spule i 10-20 minutter ned i bunden af båden.
Desuden forsøgte vi at tætne lugerne så der kommer lidt mindre ned næste gang vi er i hård bølgegang.
Onsdag 10-07-2019
Sejlede det sidste stykke af sydengland og rundede Lands End tidlig eftermiddag.
Igen absolut ingen vind så det endte med 66 mil rent for motor, lidt skuffende. Men igen: Inden vi tog afsted hjemmefra havde vi frygtet netop Lands End, bølger og vind fra Atlanterhavet, og havde tænkt vi måske skulle sidde i havn mange dage og vente på at kunne sejle sikkert forbi. Så var motor trods alt det mindste onde. Til gengæld kunne vi tillade os at gå helt tæt under land og nyde de flotte klipper.
Og vi havde set at vinden torsdag og fredag ville være god til videre sejlads så derfor var det vigtigt for os at komme forbi Lands End.
Fiskeri gav ingen fisk her desværre. Ifølge Iris fordi hun ikke fik lov at fiske længe nok.
Om aftenen ankom vi til St. Ives, endnu en stor badeby. Som de fleste andre byer ved sydengland er der ingen rigtig havn, blot hundredevis af bøjer udenfor som de lokale fortøjer deres både til og sejler så i land med gummibåd (eller vandtaxi). Selve havnen er tør i lavvande. Deres store søredningsbåd kom ind da vi var der, den havde en automatisk ”trailer” på larvefødder som samlede den op og kørte den langt op på land. Det havde vi ikke set før.
Vi smed anker ved siden af 3-4 andre sejlbåde udenfor havnen og satte vækkeuret til kl 06:30 for at udnytte strøm og vind næste dag.
Sejlertip efter turen omkring sydengland: Kigge på strømkort som findes i alle engelske søkort og som alle viser strømmen i forhold til højvande ved Dover (og senere Liverpool som er samme tid som Dover). Så har man ikke plotter med tidevandstider så noter Dover tiderne mens I har internet.
Torsdag 11-07-2019
Blev vækket kl 05:30 af de lokale fiskere som bankede alle sejlbådene op fordi de sagde vi havde ankret der hvor de skulle smide deres fiskeruser, lige foran havnen. Der var ikke andet at gøre end at hive ankeret og sejle i nattøj. Det betød også vi tog de første 2-3 timer for motor (ingen vind endnu), Iris fik 1 time ekstra i sengen og kl 7 fiskede Iris og fangede en lange, to små makreller og en hestemakrel. Så kunne vi tilgive fiskerne igen og morgenen var ikke helt spildt. Tak til Ole Haslund for online-support til at identificere fisk.
Derefter satte vi endelig sejl, og sejlede med vinden agten for tværs (nogen timer med gennakker) mod næste pynt, 100 mil væk. 100 mil betyder ca 16-20 timer, så autopiloten slås til og man kan se frem til 20 timer hvor man i princippet bare skal sidde og holde fast. Bølgerne var så høje at vi var nødt til at sætte ”Bullenständer” (dansk ord?, engelsk preventer) som holder bommen på storsejlet fremad så den ikke svinger frem og tilbage ved hver bølge.
Men vind op til 7-9 m/s og fart afhængig af strøm fra 5-10 knob (typisk 6-7 gennem vandet). Plotteren sagde til slut maxfart 14 knob men det er i bølgedale og med en vippende båd hvor GPS antennen får mere fart på.
En meget vigtig ting gjorde denne tur anderledes end alle indtil nu: Delfiner. Først kom en flok på 7-8 stykker og fulgte os og legede under stævnen i et kvarters tid. Mikkel som ikke har oplevet dette før gik frem og sad forrest og kiggede ned på hvordan de legede, hoppede og rullede rundt foran, og svømmede under stævnen fra side til side. Vandet var desværre så uroligt at man ikke fik et perfekt indtryk af deres leg under vandet, men vi kunne sagtens se dem, og de brød ofte overfladen.
Senere kom en flok til og ved 19-tiden var der en flok som fulgte båden over 2 timer. Fantastisk følelse. Se fotos og video. De var så søde at holde sig ved siden af båden, så Mikkel som var alene på vagt kunne se og filme dem uden at forlade cockpittet. Når den ene sover har vi en klar regel om at den som er på vagt, aldrig forlader cockpittet, uanset årsag.
Spiste lange med kartoffelmos (nem sejlermad på turen) til aftensmad.
Fredag 12-07-2019
Vi sejlede forbi det sydlige Wales (St Bishop and Clerks) ved 1-tiden om natten og satte kurs mod nordøst ind i Cardigans Bay, retning mod Pwllheli (aner ikke hvordan det udtales), yderligere ca 70 mil. Det betød desværre også vi kom forbi kysten ved Pembroke, en af Wales flotteste, i mørke og på 20 km afstand, så den så vi ikke. Men da vinden skulle skifte mod nordøst, og derefter nord ville vi gerne nå et stykke nordpå inden.
Endte ved 12-tiden med at smide anker i 10 m/s ud for Abersoch, lidt sydvest for Pwllheli. Så nu ved vi at på ordentlig sandbund holder ankeret i hvert fald 9 meter vand og 10 m/s vind.
Tog et par timers søvn, planlagde næste dag hvor planen er at sejle til Menai Strait, et stræde med 0,5m vand i lavvande, og forbi en pynt med kraftig strøm så alle tidevandstabeller og strømkort skulle studeres og sammenholdes med DMI vind-varslerne. Ikke helt nemt puslespil at få til at gå op.
Vi lavede makrel-lasagne (pasta skruer, lag af stegt makrel og forårsløg, med masser af Mornay sauce og ost på. Sejlertips: Tag nogen kartoner Mornay sauce med på turen, duer til alt i ovnen.)
Lørdag den 13-07-2019
Regnede på strøm og vind (især strøm) og havde beregnet at vi skulle runde pynten ved Bardsey Sound kl 14:30. Sundet var berygtet for op mod 6 knob strøm.
Vi lettede anker kl 12 og satte sejl (igen sejlvejr) og var ved Bardsey Sound lidt for tidligt. Det endte med at vi satte motor i ti minutter for at komme forbi sundet hvor vinden lige døde, men derefter resten af vejen for sejl. Det var rart.
Målet var sydenden af Menai Strait, et smalt og endnu mere berygtet stræde (havnemesteren fortalte senere at kun 5-10 udenlandske sejlbåde kommer forbi havnen og strædet om året fordi ingen tør besejle det) mellem Wales’ fastland og øen Anglesey. I sydenden ligger byen Caernarfon hvor vi havde set der var busser ind i Snowdonia nationalparken som vi på forhånd havde udset som noget vi meget gerne ville se.
Vi ankom (igen perfekt beregnet) til indsejlingen til Menai Strait kl 19, 2 timer før højvande og kunne sejle ind med nogenlunde medstrøm og vandstand. De havde flyttet bøjerne siden vores plotters kort, så vi sejlede over områder som ifølge plotteren er tørt i lavvande, se foto.
Ankom til Caernarfon hvor havnen ligger bag en løfte/sænkesluse som står åben +-3 timer rundt om højvande, og ellers er lukket for indsejling, så vandet i havnen ikke falder for meget. Det betød at ved lavvande lå Emma ved slusekanten ligesom i en infinity-pool, og vi kunne kigge en halv Farmand ned på ydersiden til vandet udenfor. Fik en snak med en hyggelig havnefoged i slusetårnet, se også senere.
Om aftenen (efter vores første brusebad i 5 dage) fik vi et par øller og en Döner (ingen Fish and Chips åben og baren havde lukket køkkenet). Fantastisk solnedgang over Menai Strait mod Anglesey.
Søndag den 14-07-2019
Besluttede at blive tre nætter, trængte til ro og land efter 5 døgn uden havn.
Vi tog på bytur på vores cykler, og cyklede et par kilometer ind langs floden, langs med en damp-jernbane.
Byen er fantastisk flot, en komplet gammel bymur og en borg i den ene ende, og hele bymidten ligger indenfor bymuren. Sjældent at se en by med en 100% intakt bymur.
Sad nogen timer ved inderhavnen (den gamle fiskerihavn, ikke den vi lå i) og så den tørre ud. Skræmmende at se alle sejlbådene som har dobbelt eller trippel køl bare står helt tørt på sandet. Men sådan gør man på de her kanter. Bådene ligger bare ved en bøje midt i vandet, og vandet forsvinder ved lavvande.
Mikkel tog tre timers middagssøvn på Emma mens Iris vandrede gennem borgen hvor Prins Philip var blevet kronet til Prince of Wales i 1958, op og ned i alle tårne.
Spiste Salade Nicoise på Emma til aftensmad efter lige at have lagt bunden med Fish and Chips til sen frokost.
Fandt bagefter ud af at det var godt vi ikke tog til Snowdon bjerget i dag da der var ”Snowdon Trail Marathon” hvor de løber 42 km op og ned og rundt, sikkert ret kaotisk at være der som turist samtidig.
Mandag den 15-07-2019
Cyklede til busholdepladsen og tog bussen kl 8 til Llanberis hvor der afgår tog til toppen af Englands og Wales højeste bjerg, Snowdon (1085 m). Vi fik billetter til toget kl 10, diesel tog (der kører også damptog, men kostede det dobbelte og var udsolgt om formiddagen). Vi købte en enkeltbillet da vi ville gå ned på den anden side, det synes medpassagererne var meget modigt, men det skal siges at der næsten var kø af vandrere opad, så helt mærkelige var vi ikke. Så vi tog toget op af nordsiden og gik ned af sydsiden.
Der var flot vejr på toppen men dog ikke udsigt helt til Irland. Men formodentlig meget heldigt at der overhovedet var sol og udsigt her på toppen af Wales, det sker ikke så ofte. Vi kunne se helt til Menai Strait og Anglesey.
Stien ned havde vi udvalgt fordi den var meget dramatisk og gik i starten direkte på en bjergkam med stejlt fald på begge sider.
Turen ned var utroligt flot, og tog næsten tre timer hvor Iris kæmpede med en øm akillessene. Vi købte vandrestave på toppen til at afhjælpe lidt, de redede hendes liv, ellers var hun ikke kommet ned. Men ned kom vi, men vi var glade for at vi kun skulle ned. Mødte mange på vej op på vejen.
Nede ved bunden ventede vi en times tid på bussen tilbage til Caernarfon. Undervejs på gåturen var der så mange får, og vi havde glemt sejlerkniven, så da vi kom tilbage til Caernarfon købte vi et godt stykke Snowdon lam (skulder) hos slagteren. Var også i supermarkedet til mere normalt indkøb. Cyklerne har vi ikke fortrudt!
Da vi betalte havneeafgiften (meget rimelig) snakkede vi meget længe med en meget snakkesagelig havnefoged. Han anviste tidspunkt (indenfor 15 min for at ramme strømmen korrekt!!) vi skulle afsted dagen efter for at sikre at vi kom godt igennem Menai Strait og især ”The Swellies”, det sværeste punkt i midten hvor tidevand nord og sydfra mødes. Han fortalte også at strædets rygte, forstærket af at et Royal Navy skib gik på grund for nogen år siden, gjorde at de kun fik meget få fremmede forbi, max 5-10 både om året. En skam, for byen, havnen og strædet er fantastisk.
Spiste aftensmad på The Anglesey Inn, igen med udsigt over solnedgangen i Menai Strait. Iris fik italiensk inspireret kylling, Mikkel muslinger i fantastisk flødesovs.
Caernarfon, Menai Strait (og evt The Anglesey Inn som også havde Bed and Breakfast) kan klart anbefales. En skjult perle.
Tirsdag den 16-07-2019
Sejlede ud af havnen kl 08:10 som beregnet og var ved The Swellies lige efter 9 hvor der var 2Slack” 8ingen strøm). Det er et område med broer i hver ende (hvor vores 20m virkede meget høje, de er ca 25 meter, men med tidevand er man ikke helt tryg) og masser af sandbanker og sten, så vi fik et meget detaljeret kort med forklaringer til hvor man skulle sejle. Tidevandet fra syd møder tidevandet fra nord hvilket giver meget specielle strømforhold. Vandet er 200m bredt men der hvor man skal sejle er kun 10-20 meter visse steder.
Klarede det (Mikkel fik lov at styre 😊). Lige efter mødte vi to lokale sejlbåde som sejlede den anden vej (så var tidevandet vendt), begge råbte rosende ord til os for at have sejlet igennem. Så det er rigtigt, der kommer ikke mange udlændinge.
Vi sejlede videre ud gennem Menai Strait. Problemløst med en god plotter, men mærkeligt at kortet viser kæmpe områder som er tørre, men kigger man ud er der bare vand over det hele. Uden plotter ville man gå på grund. For enden ligger Puffin Island hvor vi sejlede tæt forbi men kun så 5-10 puffins (papegøjefugle).
Derefter 8 timer for sejl (sidste time for motor) til Isle of Man hvor vi planmæssigt ankrede i en bugt ved Derby Haven på sydøst-siden. Viste sig at det ligger ved Isle og Mans lufthavn, men de flyver ikke hele natten.
Lige inden fik Iris lov at fiske 30 min, det blev til 6 makrel og to torsk !
Til aftensmad dejlig lammeskulder, stegt i gryde med løg og gulerødder til en herlig sovs.